Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Agassiz’s Exemplarer ere forvandlede til aabne Indsnit.*)
Conse-qvensen heraf synes at være, at ogsaa denne Form maa inddrages.
Gray (Z. P. ol) beskriver fremdeles en Art med 6 „luiiulæ" fra
det Rode Hav under Navn af Al. erythræa’, den skulde afvige fra M.
hexapora ved mindre stærkt grenede Ambulakralfurer samt ved
bredere Bælter af större Korn paa Undersiden af Skallen; den
forbigå aes imidlertid ganske i Gr. Cat., og man kan desværre ikke
see, om denne Forbigaaelse er forsætlig eller tilfældig. I Holmes
P. F. beskrives og afbildes en pliocen Art, M. caroliniana Rav., fra
Syd-Carolina, der ligeledes har 6 „lunulæ", men disse ere meget
smaa i Forhold til Dyrets Stürrelse; ogsaa Formen er forskjellig fra
M. hexapora, og jeg vover derfor ikke at inddrage denne Form,
som jeg ikke selv har havt Leilighed til at see.
De Variationer, som M. hexapora viser, angaae deels
Formen, idet Længden kan være lidt större end Ureden, eller
omvendt; deels Længden af „lunülæ", der hos udvoxne Exemplarer
vel altid have Fonn af lange, snevre Spalter, men af hvilke dog
navnlig den bageste uparrede Spalte varierer meget i Længde,
saaledes at en Linie, der tænkes at forbinde de indre Ender af
„lunulæ postero-laterales", snart vil ramme Midlen af „lunula
inter-amhulacralis, snart nærved dens forreste Ende. Jo yngre
Exemplarerne ere, desto kortere ere samtlige „lunulæ", og desto mere antage
de en oval Form. Imidlertid synes de ikke, som i Slægten
En-cope, at dannes ved en Indkrængning udenfra; de mindste
Exemplarer (7mm i Tvermaal) have et större, ovalt Hul i det bagre
Interambulakralfelt, og 5 ganske smaa runde, blot som fine
Knappenaalsstik, men alle i en forholdsviis god Afstand fra Skivens
Rand. De störste Exemplarer have et Tvermaal af 95mm. Hos
et (23mm) er den höire „lunula postero-lateralis" naturligen
forvandlet til et Udsnit ligesom hos Ag. Mon. Sc. t. 4 a I. 13.
Om Uholdbarheden af de to her inddragne Arier (»/•
similis og lobata) kan der for den, der har forsögt at bestemme
’j Med Hensyn til Ag. Mon. Sc. t. 4 a f. 13 synes dette dog kun at gjælde
om det ene af disse Indsnit, nemlig det venstre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
