Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
stede. Jeg foreslaaer at oprette for denne Art en egen Slægt
eller Underslægt: Anthocidaris, som vil danne Overgangen
mellem Echinomelra og Toxopneustes. — At en saadan Tilnærmelse
virkelig finder Sted, turde blive end tydeligere af en anden
formeentlig ubeskreven Art og Slægt: Ellipsechinus
macrosto-tnus mihi, der ganske har Habitus af en Echinomelra (f. Ex.
E. nigrina) og navnlig ogsaa en noget langagtig Eorm, men
tillige besidder de större Skalindsnit, de bredere
Ambulakral-læber og, i fuldeste Maal, de bladagtigt udviklede Anibulacra
paa Undersiden af Skallen, som udmærke Anthocidaris. l)et er
næsten vilkaarligt, hvor man her vil trække Grændsen; seet
ovenfra er den en Echinomelra, seet nedenfra er den, naar man
seer hort fra den ikke aldeles kredsrunde Form, en Anthocidaris.
ligesom Anthocidaris, betragtet ovenfra, ikke er til at skjelne fra
Toxopneustes. Vilde man see hort fra Peristomets Form, som er
væsentligt den samme hos Anthocidaris og Ellipsechinus, saavelsom
fra Fodgangenes rharakteristiske Udvidelse paa Undersiden at
Skallen, som disse to Former have tilfælles med Colol/ocenlrus
og fleteroccntrus; vilde man betragte disse Forhold sotn
værende af underordnet Betydning og derimod tillægge den
kredsrunde eller aflange Form afgjørende Vægt, maatte Anthocidarin
henföres til Toxopneustes. Ellipsechinus til Echinomelra. Forend
man kan forene dem med disse to Slægter maatte det dog være
paaviist, at der i Henseende til Indsnittenes Dybde og
Fodgan-genes Udvidelse paa Undersiden findes Overgange mellem
Toxopneustes og Anthocidaris, mellem Ellipsechinus og Echinomelra. Nogle
Tilnærmelser er der maaskee. Allerede Anthocidaris erythrogramma
(Venus t. 7 f. 1) nærmer sig, synes det, i Henseende til
Fodgange-iics svagere Udvidelse paa Undersiden noget mere til Toxopneustes
end A. hoinaloslomu. og vi have seet, at T. luberculatus allerede»
denne Henseende viser en svag Tilnærmelse til Anthocidaris. Hos
de mig bekjendte Echinometra-Fortaer har jeg derimod ikke
forefundet nogen Tendens i denne Retning. — Af de andre som
flelio-cidaris beskrevne Former synes li. chlorotica at være en ægle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
