- Project Runeberg -  Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske/Dansk naturhistorisk Forening i Kjöbenhavn / Aaret 1863 /
173

(1849-1988)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

173

Formen er flad, uden at Skallen derfor er tynd eller
Randen videre skarp, lidt fordybet mellem Rygbladene,
afrundet-femkantet, saaledes at Omridset endog er ganske svagt lappet eller
bölget, og at Ragranden ikke dannes af en tilnærmelsesvis ret
Linie, men af to i en stump Vinkel paa c. 130° sammenstodende
Linier, hvilket ogsaa undertiden, skjündt sjeldnere, kan være
Tilfældet hos E. parma og derfor maaskec heller ikke er
charakte-ristisk for den foreliggende Art. Madreporpladen og Munden
have en fuldkommen central Beliggenhed. Ambulakralbladene
ere brede, indbyrdes lige lange (deres Længde er c. a/5 af
Radius), lidt mere lukkede, end det pleier at være Tilfældet hos E.
parma; deres riflede Sidedele (d. v. s. det af Fod porerne og de
disse forbindende Tverfurer optagne Bælte) ere hver for sig
ligesaa brede som det kornede Midtbælte, medens de hos E. parma
ere meget smallere end dette; ligesom hos den nævnte Art
fortsættes de af nogle spredte Porepar, der divergere ud imod Skallens
Rand. Der er 4 Genitalporer; den lille Analaabning ligger i
selve Skallens Rand. Forsaavidt er Alt endnu væsentlig som hos
en Echinarachriius. men vendes den om og betragtes fra
Ruglla-den, da vil man see, at Ambulacralfurcrne forholde sig ganske
anderledes. Medens nemlig hos Echinarachnierne Hovedfuren
•ober i lige Linie til Randen, men i en Afstand fra denne, som
omtrent er lig med 1ln af dens hele Længde, afgiver to under en
spids Vinkel udgaaende lige Sidegrene, der undertiden alter
kunne afgive liver en lille Green tæt ved Randen*), saa dele de
sig her allerede i en Afstand fra Munden, som er lig med V4 af
Radius, gaffelformig! i to underen spids Vinkel divergerende,
»ogel bugtede Grene, som atter forgrene sig dichotomisk en
eller to Gange i Nærheden af Randen. Dette Forhold minder —
blandt de nulevende heelrandede Sculelliiier — nærmest om
Den-draster excentricus, dog med den Forskjel, at Forgreningen hos
denne Art er meget stærkere, og at Delingen begynder meget

*) Smlgn. Aga ss i z Mon. Sent. t. 20 f. 2, K og 13.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:48:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/videnskabe/1863/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free