Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
i Elben. Det antages almindeligt, at den er bleven udbredt
med Tommer, da den kan leve uden Vand i længere Tid.
Eftersom den alt blev funden ved Karlsruhe 1780 og först
gjenfandtes ved Königsbcrg 1824, er det ikke umuligt, at
Grunden, hvorfor den ikke er funden oftere, snarere maa
söges deri, at Studiet af de europæiske Arter netop i dette
Tidsrum var meget forsömt, end deri, at den endnu ikke
var indvandret.
Anm. Villa (Dispositio syst. Conch. 1841. p. 39) anförer en Dreissena
minuta et var.- minutissinia. fra »Dania«, som maaskee ere Unger af
D. polymorpha.
For Ferskvandssneglenes og især for Muslingernes
Vedkommende er Artsbegrebet yderst usikkert. Medens Landsneglene ofte
frembyde betydelige anatomiske Forskjelligheder, der undcrstötte
ofte temmelig smaa Forskjelligheder paa Skallen, mangle saadanne
saavelsom Farvelegning næsten ganske hos Ferskvandsmolluskerne.
Arterne af Slægterne Viviparus og Bithinia adskilles ved ret
tydelige Forskjelligheder paa Tungens Tænder, medens selve
Skallerne ku n adskilles ved en Gradsforskjel af Vindingernes
Con-vexitet. Ilos de övrige Slægter af Ferskvandssnegle mangler der
endnu Undersögelser anstillede med den fornödne Omhyggelighed
og i tilstrækkeligt Omfang, saa at det vilde være noget overilet
ubetinget at ansee enhver Skalforskjellighed for blot fremkommen
af Stedsforholdene. Ancylus, Acroloxus, Margaritana og
Vivi-parus-Arterne, der alle kun findes under særegne Stedsforhold,
tale stærkt derimod. Mange ydre Forhold skyldes vistnok reent
chemiske Aarsager; saaledes den hvide Farve paa Skallernes
Indside, som især forekommer paa saadanne Skaller, der ofte blive
udsatte for Luftens Indvirkning eller leve i syrligt Vand. Den
sorte eller brune Overtræk, der ofte danner et tykt Lag, maa tilskri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
