Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
mændene til dem. Del er nemlig Stillidsen (FringiUa
car-duelis Linn.), de skyldes eller som de dog for en stor Del maae
tilskrives. Jeg forelægger her en Række af flere eiendommelig
splintrede Lindegrene, hvilke en Stillids har behandlet saaledes
i mit eget Paasyn, og et större Antal af disse har det kun været
faa Timers Arbeide for den at tilrede paa denne Maade."
„Siden 1859 og indtil iaar have vi nemlig i eet af vore Værelser
havt en Stillids i llur, egenlig tvende mandlige Fugle efter
hinanden, saa al den senere aflöste den tidligere kort efter dennes Död :
begge vare ikke samlidigen hos os og have ikke seet hinandens
Lader, og den sidste var endogsaa indfanget lang Tid efter at
den förste var kommen i vore Ilænder, hvilket jeg for en senere
Bemærknings Skyld strax her tilföier."
,,Begge de nævnte Individer havde i Begleu Frihed til at
flyve tiere Timer om Dagen frit omkring i Værelset, og for at
gjöre dem det behageligere, blev der i et Vandglas hensat nogle
i Haven afskaarne Trægrene af 2-3-4 Fods Længde, som oftest
Lindegrene, paa hvilke de i disse Timer toge Ophold, og de förte
da, som del syntes, et ligesaa fornöieligl som virksomt Liv.
Saasnart de nemlig bleve frie, sysselsatle de sig med Grenene,
og deres förste Gjerning var da gjerne, med det spidse,
kegleformede Næb at kile de större Grenknoppes Knopskjæl fra
hinanden forat afnappe og æde del saftrige Knophjærte, og i den
Del af Aaret, da Grenene vare bladbærende, al afbide eller
udhugge de spædere Knopanlæg i Bladhjörneme. Först da begyndte
de i Reglen ved kraltige Hug med Næbspidsen at opridse Barken
paa Grenene, som ottest fra den Överste Knop af, ikke sjelden
dog fra een af Bladvinklerne. Aad de end gjerne noget af det
grönne saftige Væv mellem Yderbarken og Veddet, saa trængte
de dog hurligen igjennem Splinten og Vedroret ind til Marven,
hvilken de med en ualmindelig Iver og Behændighed satte sig i
Besiddelse af, idet de enten udsplintrede den hele haardere
Vcdskedc om Marven eller bortkilede den ene Side af den;
ethvert Parti af Marven, der under disse Manövrer blev lagt blottet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
