Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Exemplarer har fundet Sted, siges i al Fald ikke udtrykkelig, og
man tür derfor vistnok forelöhig Jdive staaende ved den Antagelse, at
der „ved Sydhavets Kyster" leveren endnu ubekjendt Art afSandorrn.
Uagtet den vestindiske Art, som her skal afhandles, forresten er en
ægte Sandorm i Et og Alt, afviger den dog i eet bestemt
Forhold (Gjællernes Fjerform) saa væsentlig fra de tre hidtil kjendte
europæiske Arter, at der maaskee endogsaa kunde være Grund til
at opstille den som en fra Arenicola sondret Slægt. Skjümit
nemlig virkelige Gjæller jo kun forekomme hos et mindre Antal
af Itörsteormene, og Slægtskaraklerer derfor kun i sjeldnere
Tilfælde kunne tages af dem, turde det dog vel være
almindelig anerkjendt, at hvor de forekomme, afgiver deres forskjellige
Form særdeles gode Slæglsmærker: og da man vel neppe
andensteds i Börsteormenes Orden vilde stille Former med buskede
(træagtigt forgrenede) og fjer for mede Gjæller i samme Slægt,
synes Konsekvensen at fordre, al man heller ikke gjör det i
Sandormenes Gruppe; men paa den anden Side skal jeg
ind-römme, at Udsondringen af den vestindiske Art som egen Slægt
ikke synes mig at være ret naturlig, netop fordi den i alle andre
ydre Forhold er en saa typisk „Sandorm", og det vil vel derfor
være tilstrækkeligt at opfatte Pteroscolex indtil videre blot som
Fnderslægt af Arenicola. — Hvorvidt Arten er almindelig i
Vestindien, skal jeg ikke kunne sige; den er hjemsendt af Assessor
Renzon paa St. Croix saavelsom af Capitain Suen son, men
hverken af R i ise eller af Örsted, der dog begge have
indsamlet saa mange vestindiske Ilavorme.
Museets slörstc Exemplar har en Længde af c. 35rm.
Ilingenes Antal er 25, hvoraf de t> förste savne Gjæller, hvilke
derimod lindes paa de elleve næste, men de otte sidste mangle
baade Börstefödder og Gjæller.*) Ligesom bos de andre Arter al
’) Arenicola piscatonim har nitten fodbæreiide Ringe, hvoraf de sex förste
savne Gjæller. som derimod lindes paa de tretten næste, hvorefter endnu
folge liere Ringe uden Gjæller og Födder. Hos A. branchiali« ere de
förste 12-13 Ringe gjællelöse, derefter rölgc 19-20 Ringe med Gjæller,
endelig nogle nöguc Ringe. A. Doeckii har fil Ringe, de förste K’» uden
Gjæller, de fölgende 40 have Gjæller, men derefter fi’ilge endnu nogle
Ringe med lliirstefödder og tilsidst, synes det, et Par aldeles nögne Ringe ;
en bestemt Grændse mellem Krop og Hale synes der altsaa ikke at være
hos denne Art saaledes som hos de to andre nordiske og hos den
vestindiske Art.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
