Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•204
klöver den indre sig i Reglen ikke oftere*), hvorimod den ydre
klover sig igjen over det tredie (undtagelsesvis det andet eller
fjerde) Led; af de saaledes dannede sekundære Armgrene
kan den ydre igjen klöve sig over det tredie Led i to tertiære,
af hvilke den ydre igjen over det 3die — 5te Led kan klöve sig
i to kvate r nære Grene. Det er saaledes næsten altid kun den
ydre Armgreen, som deler sig, men Delingen gjentager sig til
Gjengjæld hyppigere og med kortere Mellemrum end hos P. asteria;
•
det mellem Delingerne liggende Antal afLed er altsaa her henholdsvis
2, 3 (2—4), 3 og 3—5. — Det er nu vistnok ikke utænkeligt,
at ogsaa denne Forskjel ved Undersögelse af et större Antal
Exemplarer kunde vise sig ikke at være konstant, men det
forekommer mig dog lidet rimeligt, og indtil videre vil man vistnok
være berettiget til at regne dette Forhold til Hoved-Artsmærkerne
for vore to vestindiske Pentacriner.
Det af Professor Örsted hjembragte Exemplar har den
særegne Interesse, at Pe ris om et er fuldstændig bevaret,
og at man derved har Leilighed til i det væsenlige at stadfæste
Joh. Mullers, paa Analogien med Alecto byggede Hypothese
om Mundens og Tarmaabningens Form og Beliggenhed. Munden
er central som hos de fleste Alectoer, og det fremstaaende
Tarm-rÖr hæver sig op fra et af Interpalmarfelterne. Fodgangenes
(Tentakelfurernes) Lob er ligeledes som hos de almindelige
Alecloer**), og ligesom hos P. asteria er den blode Bughud be-
*) Een af de 10 Arme paa det Örstedske Exemplar danner i denne
Henseende en Undtagelse, idet dens indre primære Arnigreen deler sig een
Gang.
**) Det hedder hos de Koninck (og le Hon): »Recherches sur les
Crinoides du Terrain Carbonifére de la Belgique« (i .Mémoires de
l’académie Royale de Belgique t. 28, 1854) p. 52. at «Analaabningen
ligger næsten lige ved Siden af Munden og folgelig nærmere ved denne
end Joh. Müller havde antaget«, hvilket grundes paa Duchassaings
sammesteds aftrykte Brev fra 1846, hvori det hedder, at »Gattet bar
Form af et fremspringende 3’" langt Rör, som er anbragt ganske tæt
ved Munden paa een af Læberne«. Det er jo muligt, at Duchas-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
