Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1514
(jvfr. Eggert Olafsens Reisebeskrivelse gjennem Island). Pon-
toppidan anfårer i sin Bog om Hval- og Robbefangst i Strat Dawis,
at Amerikanere .i Slutningen af det 18de Aarhundrede have jaget og
dræbt Hvaler paa Vestkysten af Island, men det fremgaaer af fårst-
nævnte Beskrivelse tillige, at den Hvalart, som dengang var Gjenstand
for Fangst, nemlig Sletbagen eller Nordcaperen, allerede da
var næsten udryddet. Kort derpaa ophårte man ogsaa ganske med
at jage den, og siden den Tid har man fårst i de seneste Aar
forsøgt atter at bringe en regelmæsig Hvalfangst igang i Havet
omkring Island; men denne er beregnet paa ganske andre Hvaler
end den tidligere, nemlig paa Finhvalerog Pukkelhvaler; det
var to Amerikanere, Brådrene Roys, der fårste Gang 1863 atter for-
sågte den, Thomas Roys, den ældste af de omtalte Brådre,
havde nemlig opfundet et Raketapparat, en Harpun forsynet med
Raket og Granat, med hvilket han antog med stårre Sikkerhed
og påa længere Afstand at kunne dræbe de Kæmpehvaler, som
man. tidligere), dels paa Grund af deres store Flygtighed og
raske Bevægelser, dels fordi man ansaa Jagten paa dem for
lidet lånnende og for farlig med simpel Harpun og Landse, ikke
havde vovet at binde an med. Efter et Par Aars Forsåg og
derved indvundne Erfaringer forbedredes Apparatet, og Damp-
skibet ,Thomas Roys? var allerede paa dets fårste Expedition
1866 forsynet med dette nye Vaaben; hvilket i Praxis dog viste
sig ikke at svare til Forventningerne. Paa Expeditionen iaar
bragtes derfør et efter amerikansk Månster construeret, men om-
8jort, dansk Raketapparat i Anvendelse, men ogsaa delte viste
Sig ved Brugen upraktisk, og endskjåndt senere et andet efter
Samme "Hovedprinciper forsågtes, lykkedes det dog ikke at naa
et heldigt Resultat.
Vanskelighederne ved at komme Hvalerne paa nært Hold vare
just ikke store, der saaredes derfor mange, men de undkom,
dåde utvivlsomt senere af det erholdte Saar og sank enten
tilbunds forat blive et Byite for graadige Håier, dreve iland eller
fandtes senere drivende i Vandskorpen. Det lykkedes saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
