Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
" hos’en stårre Række af levende og uddåde Fiskeslægter og var derved
ligeledes kommet til det Resultat, at man ikke kan skjelne mellem ho-
mocerke og heterocerke Fiske paa den Maade, at kun hos disse sidste
samtlige ægte Halefinnestraaler (d. v. s, med Udelukkelse af de forreste
dyre, saakaldte Ståttestraaler, hvis saadanne findes) sidde under
Rygradens yderste Deel, eftersom dette i Virkeligheden er Tilfældet
med de allerfleste Beenfiske. Heckel foreslog derfor at skjelne mel-
lem de Fiske, hos hvilke Rygradens sidste Stykke forbliver brusket
og uforbenet, uagtet der er udviklet fuldstændige Hvirvler i hele
dens dyrige Længde, og dem, hvor den er forbenet og af-
deelt i Hvirvler lige til Spidsen, De finere Forskjelligheder,
Som dertil knytte sig, ville sees af fålgende Schema, som til-
lige viser Parallelismen mellem Fiskeslægternes geologiske Alder
og Uddannelsesgraden af deres Rygradsspidse.
A. Hos Ganoidern’e ender Rygraden (hvilken Beskaffenhed
denne saa forresten monne have) i en någen brusket
Skede, som omslutter Spidsen af Rygstrængen og Rygmar-
ven. Overgangen mellem den någne, uleddede Rygradsspidse
og den egentlige, fuldt udviklede Rygrad dannes her (hos
Lepidosteus og Polypterus) af et ufuldstændigt udviklet Hvir-
velparti%), ;
B. Hos de taghalede Beenfiske (Teleostei steguri) (hvortil
foruden mange physostome Beenfiske henregnes adskillige
"Former, som tidligere stilledes blandt Ganoiderne, f. Ex.
Thrissops og -Leptolepis) ender Rygraden ligeledes med et
… brusket uleddet Stykke, men dette er skjult og beskyttet
eee ed RARE RS
”) «Zugleich weisen diese Endwirbel auf eine ganz andere Entstehungs-
weise hin als jene bei den Wirbeln gewéhnlicher Teleostier, denn die
ersten Ossificationsstellen der hintersten Schwanzwirbel zeigen sich
nicht, wie bei jenen, oben und unten an der Basis schon friher ent-
standener Dornfortsåtze, sondern an den Seiten der Chorda, Bevor
noch eine Ausbildung. von Dornfortsåtzen und Wirbelbogen erfolgt ist.
Ja és hat das Ansehen als ob die Knochen-Ganoiden durch ihr Banes
Leben Jang immer neue Wirbel ansetzten, wodurch: die nachte Rucken-
saite allmåhlich in ossificirte Wirbelkdrper aufgehen dårfte.” (H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
