Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
man saaledes, hvad Æggets indre Bygning angaaer, har faaet
en fast Grundvold, hvorpaa der kan bygges videre, hersker der
endnu megen Usikkerhed og Tvivl med Hensyn til Tydningen
af Gymnospermblomstens andre Dele. Hvad en Botaniker be-
tegner som Blomsterstand, ansees af en anden for Blomst; de
någne Æg tydes af Nogle som Frugtknuder med en hindelås
Ægkjerne; Abietineernes Frugtblad er i den seneste Tid blevet
udlagt som to sammenvoxne Dækblade 0. s. fr.
Nærværende Afhandling gaaer ud paa at vise, at Grunden,
hvorfor der endnu hersker saa stor Uenighed blandt Botanikerne
om Tydningen af Gymnospermernes Blomster er den, at man ikke
har havt Øie for og ikke erkjendt, at der i det Hele hos disse
Planter gjår sig en anden Gang i Udviklingen gjeldende end hos
Blomsterplanterne i Almindelighed. Vi have nemlig her den til-
bageskridende Metamorfose som normal Udviklingsgang. Hos de
fuldkomnere Blomsterplanter har Udviklingen Karakteren af en
fremadskridende Metamorfose. I de forskjellige Modificationer af
det samme Grundorgan eller i de forskjellige Bladformationer,
denne Sammenligning forsvinder ved at se hen til den spirende per
af Isoétes. Forkimen er nemlig her overmaade lidt forskjellig fra Frå-
hviden hos Gymnospermerne; den er kugleformet og træder kun meget
lidt udenfor Sporehinden; ligeledes stemme Archegonierne, hvis Hals
er reduceret til faa Celler, nåie overens med Corpuscula. Hvad Ståv-
kornene angaaer, udmærke Gymnospermerne sig derved, at Ståvroret
ikke dannes umiddelbart af den indre Hinde, men af en Dattercelle.
Her dannes nemlig altid en eller flere Celler i Ståvkornene, som herved
vise en stor Tilnærmelse til Rhizocarpeernes og Selaginellernes Micro-
sporer. I disse dannes i Reglen frie Dåttreceller, som ere Moderceller
til Spermatozoiderne, men hos Salvinia bliver Microsporen ved er
deling til et flercellet Antheridium, i hvis Geller Modereellerne til Sper
matozoiderne opstaa. Salvinia danner saaledes heri Overgang til ha
setaceerne. Hos-disse Planter have vi nemlig mandlige og kvindelige
Sporer, der for Resten i Form stemme overens. Den mandlige Sporé
danner en virkelig bladagtig mandlig Forkim. Hos Bregnerne ert ne
Sporerne baade i Form og Potens éns; Forkimen bærer baade de
mandlige og de kvindelige Befrugtningsorganer, saa at Sporen på sg
Gang svarer baade til Ståvkorn og Kimsæk, og Sporangierne til Ståv-
sækkene og den nøgne Æskjerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
