Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Del af Aarsskuddet, fremgaaede af Hjårneknopper. Naar de om
Foraaret udvikles, ere de hængende og siddende; hele Axen
er tynd og- traadformet og danner ingen egentlige Blade, men
kun Dækblade. Hunblomsterne derimod sidde klaseformigt for-
enede i Enden af et langt, kraftigt, opret, bladbærende Skud,
som dannes af Endeknoppen. Hos Pterocarya dannes ligeledes
.. Hunblomsterstanden af den kraftigere Endeknop og Hanraklerne
af Hjørneknopper, men begge Slags Blomsterstande ere bladlåse
og hængende. Det Væsentlige i den Maade, hvorpaa Hun- og
Hanblomsterne ere knyttede til Skud af forskjellig Natur hos
alle de ovennævnte Planter, men især hos Gymnospermerne og
blandt disse allermest hos Cycas, bestaaer deri, at Axedelen er
forholdsvis langt stærkere udviklet hos de hunblomsterbærende
end hos de hanblomsterbærende Skud. Det er i Overensstem-
melse hermed, at Gjennemvoxningen 9: en-fortsat Udvikling af Axen,
som. ellers hæmmes ved Blomsterdannelsen, er normal hos Hun-
planten af Cycas og ofte forekommer ved Misdannelser af Koglen
(især hos Lærken”)), Denne Forskjel mellem det mandlige og
det kvindelige Skud har sit Tilsvarende i de Organer i Blom-
Sterskuddene, som ere det nærmeste Udtryk for Kjånsmod-
Sætningen, idet nemlig den Kimsækken indesluttende Ægkjerne,
Som forud vist, altid er en Axedannelse, medens Stovdrageren
altid er et omdannet Blad. Ligeledes staaer dette Forhold i Sam-
klang med den Tydning af Gymnospermernes Blomster, som her
gjåres gjeldende, og som i det Fålgende nærmere vil blive ud-
viklet; thi ifølge denne svarer Hunblomsten endog i sin ufuldkom-
neste Skikkelse (hos Cupressineerne og Taxineerne) til en Knop,
allsaa til en Axedannelse, hvorimod de til Hanblomsterne sva-
rende Organer ere fremgaaede ved en Omdannelse af Dækskællene,
altsaa af Bladorganer.
Til yderligere Bestyrkelse for den Anskuelse, at Kogleskællet
hos Abietineerne repræsenterer en Blomst, altsaa et Skud, og til
re
”) En lignende Omdannelse af Koglen til vegetativt Skud hos Rådgranen
har jeg beskrevet i »den nat. For. vid. Meddel.« for 1864.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
