Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
er derfor det færdige Blad" med alle sine Dele implicite til-
stede« +),
Nedreblbadtrinet, . Naar Bladanlæget har opnaaet en vis
Stårrelse, begynder den indre og ydre Ensformighed at forsvinde.
Den oprindelig eneherskende’ meristematiske Tilstand af Cellevævet
indskrænkes efterhaanden til visse Dele af Bladet, medens i
andre Dele» Cellerne begynde” at "aritage deres blivende Form og
ophåre at dele sig: Medens i "Anlægstrinet saa at sige hele
Bladet! er Væxtpunkt, danner der sig nu et primært endestillet
Væxtpunkt, hvorfra: den Nydannelse udgaaer, -som fremkalder den
forste Søndring iv Nedrée- og Ovrebladdelen (Fig. 22, 2%.35 Fig.
24, 1 f?):" Forskjellen’ mellem disse to! Bladdele "bliver derefter
bestandig tydeligere baade i Form, ’Bygning og Voxemaade’, og
hver: af disse Dele "gaaer’ sin egen Vei i Udviklingen og. viser
derved sin Selvstændighed. Nedrebladdelen tilhårer Bladgrunden ;-
den er forholdsvis langt stærkere udviklet og spiller sin vigtigste
Rolle’i Bladets tidligePeriode.’— Den tjener da til at be-.
skytte og dække de yngre Dele i- Knoppen, medens den senere
ofte ganske forsvinder (nemlig som affaldende Axelblade). Nedre-
bladdelen er langt ufuldkomnere end Øvrebladdelen "saavel i ydre
Form som! indre Bygning; Den er i Regelen enten ganske udelt
eller: delt’i’ to ensdannede Partier (Axelbladene). Ribberne ere
Sædvanlig kun faa og pårallele, eller "de mangle ganske. Nedre-
bladdelen er ofte skælagtig, og Bladgråntet er ofte kun tilstede
i ringe Mængde, eller der findes slet intet Bladgrånt ”"),
== rn
2) ASW. Eichler: Zur Entwickelungsgeschiehte des Blattes. 1861.
%) Sachs beskriver -i sin »Lehrbuch der Botanik« (S. 161) Axelbladene
paa fålgende Maade: »Wenn die Basis eines Blattes sich rechts und
links am Querschnitt des Stammes’ hinzieht, und es treten neben der
Mittellinie des Blattes aus dieser verbreiterten Insertion Auszweigungen
hervor, so werden sie als Stipulæ oder Nebenblåtter bezeichnet, mg
werden nicht selten gråsser als das ubrige Blatt und kånnen HleleR
diesem alle måglichen Formen haben.« Denne for en udførlig Lærebog
vel fattige Beskrivelse giver en aldeles urigtig Forestilling om Axel-
bladenes Natur, navnlig med Hensyn til. disses ufuldkomne Bygning i
Forhold til Pladen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
