Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Det gjelder fremdeles som almindelig Regel, at Nedreblad-
delen baade i Stilling, Form og Bygning er meget forskjellig fra
Ovrebladdelen. Disse to Bladdele ere dog undertiden aldeles
"jævnbyrdige, og herved fremkommer tilsyneladende krandsstillede
Blade. Et saadant Forhold gjoår sig gjeldende hos en egen lille
Afdeling af Slægten Alchemilla, som indbefatter Arter, der alle
have hjemme i den tropiske Del af Amerika og her voxe i de
håiere Bjergregioner%). Hos den i Venezuela i en Håide af
11,000 Fod forekommende Alchemilla galioides sidder der saaledes
i Spidsen af hvert Stængelstykke tolv liniedannede, ligestore, fra
en fælles hindeagtig Skede. udgaaende Bladflige (Fig. 29, 4). Af
disse tilhøre imidlertid kun de sex midterste Ovrebladdelen (4 p),
medens tre paa hver Side ere Axelblade (4 a, a). At denne Tyd-
ning er den rette, derom overbevises man ved at se hen til
Nedrebladene ved Grunden af Stængelen og til de Blade, som
danne Overgang mellem disse og Låvbladene. Nedrebladene be-
” staa som hos Rosaceerne i Almindelighed af en Axelbladskede
(1a, a) og en lille rudimentær Plade (1). I Skeden sees
tre Karstrænge, af hvilke den midterste sender Grene til Pladen i
og de to sidestillede til de totandede Axelblade. Ved disse
Karstrænges regelmæssige Låb er man istand til at paavise,
hvilke Dele der i de paafålgende Blade svare til Pladen og hvilke
til Axelbladene. Paa det andet Blad ere Plade og Axelblade
mere sammenvoxne og danne i Forening en nitandet Skede,
i hvilken de til Pladen hørende fem midterste Tænder hæve sig
noget mere iveiret (2 p). Paa det tredie Blad fra neden have
Tænderne begyndt at antage Karakteren af Flige; de ere nu
meget stårre, mere mårkegrønne og næsten alle ens. Fra dette
Blad fåre flere mellemliggende Blade gradvis til det fuldkomne
Livblad (4), i hvilket det nu er let ved Karstrængenes Låb at
Paavise, hvilke af de ensdannede Flige der håre til Pladen og
hvilke til Axelbladene. At det er et lignende Forhold, der gjår
sig gjeldende hos Stellatæ, behåver her neppe at bemærkes.
Poesien dne;
") Botanische Zeitung. 1849. S. 209.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
