Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
" 155
Bladene derimod secundære Dannelser. Der findes derfor vel Stængler uden
Blade, men ikke Blade, uden at de udgaa fra en Stængel. Bladene anlægges
altid ved Væxtspidsens Grund og ere derfor altid sidestillede; Stænglerne
derimod kunne ogsaa anlægges i Enden af Væxtspidsen og kunne altsaa
ogsaa være endestillede. »Alle Stængelens Væxtretninger referere sig til en
Linie (Axen), som ligger i den selv; alle Væxtretninger af Bladet referere
sig til Stængélen, altsaa til en udenfor Bladet liggende Axe. Ogsaa For-
delingen af Bladene føres tilbage til Stængelens Væxtaxe« (Sachs).
Trécul er den, som fårst har anstillet omfattende Undersågelser over
Bladenes Udvikling”), Han kom til det Resultat, at ethvert Blad. efter sin
Udvikling kan henføres til en af fålgende 4 Hovedtyper:
1) den basifugale: alle Dele dannes fra neden opad;
2) den basipetale: alle Dele dannes fra oven nedad;
3) den blandede: den åverste Halvdel af Bladet dannes basifugalt, den
nederste basipetalt, eller Delene af fårste Orden dannes basipetalt, af
anden Orden derimod basifugalt;
4) den parallele Udvikling: alle Delene mellem Spidsen og Grunden
dannes samtidig.
Eichler har i sin særdeles grundige Afhandling om Bladenes Udvik-
ling gjort gjeldende, at der maa anerkjendes 8 Hovedtyper. 1) Den basi-
fugale og 2) den basipetale Typus i Tréculs Forstand. 3) Den di-
vergente T.: Delene af samme Orden udvikle sig fra et mellem Grund
og Spidse liggende Punkt samtidig henimod begge Ender (Tréculs »for-
mation mixte«). 4) Den convergente T.: det Modsatte af den divergente
Typus, saa at altsaa Delene fra Spidsen og Grunden af udvikle sig samtidig
henimod et mellem begge Poler liggende Punkt. 5) Den simultane T.:
alle Dele mellem Grund og Spidse udvikle sig paa een Gang. 6) Den ter-
nerende T.: det første vorteformede Anlæg til Pladen danner ved Grunden
to mindre Knuder, Anlæget til Delene af fårste Orden; disse udvikle sig
atter paa samme Maade, og den samme Gang i Udviklingen gjår sig gjel-
dende i Delene af alle Ordener. — Ved alle de foregaaende Typer frem-
komme de nye Dele i Randen af Pladen, af de to følgende tager ogsaa
Overfladen Del i Nydannelsen. 7) Den cycliske T. finder Sted ved det
skjolddannede Blad, der anlægges som et randstilket Blad og ved en senere
indtrædende Nydannelse, hvori hele Grundens Indside tager Del, bliver -
F) Sur la formation des feuilles. Annal. scienc. natur. Ill Sér. Botanique.
Tome XX. 1853.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
