Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
as) BEER LE KSX NOE ns SKE RSS msre:
157
fælles Ståtte har den Bladstilken karakteriserende stængelagtige Væxt. Ifålge
dette er det tilsyneladende finnede Blad hos Sambucus snitdelt og det til-
syneladende snitdelte Blad hos Skjermplanterne derimod sammensat. Dette
adskillende Mærke kan dog kun benyttes, naar den fælles Stotte er ud-
viklet, som hos de fjerribbede Blade, men ikke, naar den fælles Ståtte ikke
er udviklet, som hos de haandribbede Blade. Disse have altid basipetal
Udvikling, hvad enten de ere delte eller sammensatte.
Ligesom man tidligere ved Inddelingen af Bladene udelukkende tog de
ydre Formforhold, Ribbefordelingen 0. l. i Betragtning, saaledes har man i
den senere Tid altfor ensidigt lagt Vægten paa Udviklingen. Der bør tages
Hensyn til alle de Forhold, som i Forening betinge Bladets større eller
mindre Fuldkommenhed: foruden Udviklingen ogsaa den indre Bygning,
Sondringen i flere uligeartede Dele m.m. Bladet er oprindelig en Del af
Stængelen, sonr paa en egen Maade sondrer sig fra denne for ved eien-
dommelige Forhold "i Form, Bygning og Udvikling at træde i en be-
stemt Modsætning til den. Jo stårre denne Modsætning er, desto fuld-
Komnere er Bladet. Bregnebladet maa derfor, uagtet det ofte er meget
sammensat, stilles lavt, da det har bevaret saa meget af Stængelnaturen og
navnlig har en gjennemgaaende stængelagtig Udvikling. I Modsætning
hertil maa det Blad betragtes som det fuldkomneste, der sondrer sig i for-
skjelligartede Dele (Stilk, Axelblade, Smaablade), og hvor hver af disse fålger
sin særegne Gang i Udviklingen, og den typiske Bladnatur dog fuldstændig
bevares. Ifålge dette kunne Bladene henføres til fålgende 4 Hovedtyper %):
1) Mosbladet svarer til det fuldkomne Blads Anlægstrin; ligesom dette
bestaaer det kun af Celler (et enkelt Lag); hvad der hos Musci seer ud som
en Midtribbe ere langstrakte, prosenchymatisk forbundne Celler. Dets Op-
rindelse kan føres tilbage til en enkelt Celle; det voxer i Begyndelsen i
Spidsen, men senere ved Grunden.
”) En udmærket Botaniker, som har store Fortjenester af de lavere Planters
Udviklingshistorie, har gjort den Anskuelse gjeldende, at ogsaa Lov-
sporeplanterne have Blade. »Die seitlichen Sprossungen von eng be-
gråntzter Entwickelungsfåhbigkeit der Arten von Bryopsis und von .Cau-
lerpa, neben denen auch Auszweigungen der Hauptachse (Zweige) vor-
kommen, deren Entwickelungsfåhigkeit minder begråntzt ist, und die
gleich der Hauptachse begrånzte Sprossungen jener Art hervorbringen,
missen als Blåtter gelten.« (Hofmeister: Handbuch der physiol.
Botan. 1 Bd. S. 410). Heri kan jeg ikke give ham Medhold. Bladene
adskille sig nemlig altid meget væsentlig fra bladagtige Dele af Låvet
derved, at de opstaa paa en særegen Maade ved Væxtspidsens Grund
og have en lovbunden Stilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
