Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—70—
de talrige Arbeidere, der med stor Anstrengelse og Omkostning
har virket der, har maattet vige for Krigens Rasen, og mange,
der engang vakte bedre Haab, er atter beseirede as Hedenskabets
vilde Dæmon. Næsten lige sørgelige Erfaringer har det rhinske
Selskab maattet gjore i Namaqva-Lc111det, hvor Folket midt iFrt–
den har ladet sig besncere af Djævelen og har forjaget Guds
Ords Forkyndere Selv den saa rigt velsignede franske Mission
blandt Betsjuanerne har ved Krige og Frafald havt en tung Tid
at gjennemgaa. Men derfor er ikke de engelske, tyske og franske
Missionsvenner blevne modlose Missionen har der fæstet Rod i
Folkets Hjerter, og den kan ikke rokkes, fordi den maa gjennem-:
gaa Trængsler og tunge Provet—. Men anderledeser det hos os,
hvor vi ei kan vente, at den endnu skal have slaaet dyb Rod;
derfots undre vi os ikke over, at en Del, der engang syntes ivrige-
er blevne lunkne eller kolde, men vi undre os med Tiik til He1«-
ren meget mere over, at saa mange er blevne bevarede, saa at vi
tør haabe, at Kjærlighede11 til denne Sag er ei aftagen.
Da Missioneu er en Guds Gjerning, maa det ventes, at
Løgne11s Aand vil modsætte sig den. Vi har dog ikke erfaret
nogen offentlig Modstand endnu. Det er et Særkjende ved vor
Tid, at den udvortes bøier sig under Guds rene Ord, at den
taaler, ja vel endog helst lytter til den uforvandskede Sandheds
Forkyndelse. Det, som derfor har Grund i Guds Ord, vil ikke
saa let være udsat for offentligt Angreb. J saadanne Tider( har
Kirkeii i det hele, og da naturligvis ogsaa dens Virksomhed, mest
at kjæmpe mod Ligegyldighed, Lunkenhed og Kulde Her har vi
ogsaa Missionens værste Fiender. Ligesom vi da tor nære det
glade Haab, at den levende Kristendom banes Vei til flere og
flere Hjerter, at Opnaakkelsens og Belivelsens Væ1«k er i Frembrtid
og Fremgang, saa haabe vi ogsaa- at Deltagelsen iMissionsgjer-
ningeti vil gaa Haand i Halind hermed.
Derhos vil vi dog ikke fordolge, at ikke saa af dem, der le-
vende har erkjendt Missionsgjerningens Nødvendighed mer eller
mindre har trukket sig tilbage, fordi de er missornoiede med eller
ikke samstemme i den Maade, hvorpaa Missionsselskabet, isieri
« den senere Tid, har søgt at fremme sit Formaal Der gives dem,
der synes, at Selskabet giver en for aaben Adgang til, at alle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
