Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—91»—
skal kunne blive nogen Høst Men Herrens Tid kommer, og dci
sker det, som er underligt for vore Øine; dri sees det, at Sand-
heden dog gjorde sin Gjerning skjult, men ikkert; paa den Dag,
da Menneskene mindst vente det, styrter Lognens Bygning sammen
som et Hus, hvis Grundvold reves bort af usynlige Hænder, som
set Taarn, der rammedes af Himmelens Lyn. Var det ikke altid
saa, Guds Rige gik frem paa Jorden, er det ikke saaledes, det skal
gaa til paa hin Dag, naar Verdens Riger synke sammen og Guds
Kirke bliver staaende paa den evige Klippe? Skal vi da ikke
kunne være taalmodige, vi som arbeide med dette Haab, som vi
ved ikke bliver beskjæmmet? Skal vi vel ligne 511erden i dens
urolige, rastlose Hastvaerk? Ja vel haster det, thi Verden skynder
sig og arbeider trindt om paa Jorden paa sit Riges Befæsttiing,
sog Guds Menighed maa følge den Skridt for Skridt og drage
alt til sig, som vil lade sig drage, for at den kan være beredt og
staa slagfcerdig, naar de store Kampe skal begynde paa Jorden,
og fordi det haster i denne Forsta11d, arbeide de saa travlt, de
byggende Hænder, at de kan være færdige til at føre Sverdet
1paa Stridens Dag, men saasandt der arbeides med Troskab, vil
og Arbeidet være færdigt paa hin Dag, og det skal findes, at den
Dag, som Herreii gav til Arbeidet, ikke var for kort; derfor sige
·vi i en anden Forstand, det haster ikke; det haster med at vise
Lydigheden og Troskabe11; thi Herreii er nær, men det haster ikke
’med at udrette det, som er meget for Verdens Øine-, thi Gjer-
ningen er Herrens, han kræver ikke mere af sine Tjenere, end i
Forhold til, hvad han gav dem at forrente, Gjerningen er Evig-
hedens, vor Udsigt lukkes ikke af Dødsrigets Porte, vort Haab er
ikke begrændset af Verderis lille Stund. Derfor arbeide vi utrcet-
telig, men rolig, haabende, men taalmodig, bedende og raabende
til Herren, men sætte11de alt i hans Haand; Tiden og Timen, den
som er bestemt for Tidens og den, som er bestemt for Evighedens
Seier, den ved han, men vi forvente hans Komn1e.
Vi har sagt, hvad vi har at sige om vor Kirkes Gjerning
mellem Zulufolketz men der er et andet Navn, hvis Lyd begynder
at bevæge Missionsvennerries Hjerter. Naviiet er Madagaska.r.
Vi kan ikke slutte denne vor Beretning uden at omtale de For-
haabninger, som knytte sig til dette Navn. Det vil allerede af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
