Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 97 »-
ham, var blevne hjemsogte as den Herrens »Grumhed«, den »Vre-
dens Styrke««, hvorved Gud havde aabenbaret sig som den Gud,
der krævede at frygtes· Al den Vetnod, som under det træng-
tselssulde Liv i den forfærdelige Ørken, under den møiesulde og
utaknemmelige Gjerning mellem Jsraels Fol·t havde samlet sig i
Moses’s Hjerte, har i denne Salme faaet et gribende Udtryk,
et Udtryk, som den Dag idag saa levende tolker det svage, for-
krænkelige Menneskelivs vemodige Smerte. J denne dybt ned-
iboiede Stemning er det, han paa sine egne og paa Jsraels Vegne
tager sin Tilflugt til den samme Gud, som har nedbniet baade
ham og Folket, og i Salmens Slutning beder om, at Herren vil
.,,vende om«, angre sin Grumhed og glæde Israel med sin Mi-
sknndhed. »Lad din Gjerning sees for dine Tjenere og
dinHerlighed over deresBorn· OgHerrens, vor Guds-
Liflighed væi«e over os, og besæst du vore Hænders
Gjerniiig, ja besaest vore Hænders Gjerning!«
Hvis det større i Guds Rige tot( sammenlignes med det
mindre, maa vi sige, at det er under Vilkaar, temmelig forskjellige
fra de ovensor skildrede, at vi har stillet hine den 90de Salmes
Slutningsord i Spidsen sor denne vort Selskabs 26de Aarsberet-
ning· Vort Missionsselskab har jo ved Guds usorskyldte Naade
ikke Plagens men Glædens Dage, ikke Ulykkens men Velsig-
nelsens Aar at se tilbage paa. Det er ikke sin Vrede og
Grumhed, men sin »Herlighed«·, sin »Liflighed«, Herren har
saabenbaret for os. Med hvilken Miskundhed, med hvilken Fader-
kjcerlighed har han ikke »besæstet voreHændersterning««-
ladet »sin Gjerning sees« iblandt os. Vi kan takke og
prise Herren saaledes sor mange as de Aar, hvori vort Selskab
har gjort sin Gjerning; vi kan takke og prise ham saaledes
ogsaa for det sidst henrandne. Ogsaa i dette har Herren »mættet
os med Miskundhed« og givet os gode og fuldkomne Gaver.
Lovet og takket være hans Navn evindelig.
Men det Menneskehjerte, som endnu strider Timelighedens
Strid i den svndige, forkraenkelige Verden, kan aldrig slippe Sukket,
maa ikke mindst i Velsignelsens Dage blive ved at bede og klage
sin Nød sor Herren. Menneskehjertet bærer jo altid paa den Nod-
hvorover der maa sukkes og klages· Derfor vil Missionens
kagensen- Vidnesbyrd. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
