Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 108 —
inden selve Menighedslivet paa flere as Stationerne, særlig Em-
pangeni» Umpumulo og Entumeni, faa at det forløbne Aar iflere
Henseender har været et, der har bragt vore Missionærer Skuf-
felser og prøvet deres Taalmodighed Ved den paa Umpumulo i
afvigte Sommer afholdte Konferents blev det ogsaa udtalt af
Biskop Schreuder, at der under de nærværende, lidet lovende Ud-
sigter neppe burde tænkes paa en yderligere Udvidelse af Gjernin-
gen i Zululandet— Vi fastholde nu som tidligere den Betragtning,
at den missionerende Menigheds Kjærlighed og Troskab ligeoverfor
den enkelte Missionsvirksomhed ikke bør tilmaales efter den større
eller mindre synlige Fremgang, som Herren giver den. Forvent-
ningens og den stille Forberedelses Tider har just i Misfionens
Arbeide sin store Betydning, og deri Tro, som alene er Gjernin-
gens rette Grund, ved at fastholde Haabet, ogsaa naar Herrens
Time synes at udeblive længe. Vi nære en glædelig Forvisning
om, at den missionerende Menighed herhjemme i det hele taget
har den samme Betragtning, og vi nære derfor ingen Frygt for,
at det, som Sandheden nøder vore Missionærer og os til at med-
dele om Gjerningens mindre opmuntrende Vilkaar paa vor Mis-
sionsmark i Zululandet, vil vende vore Missionsvenners Kjærlig-
hed bort fra den. Vore Missionaerer trænge jo meget mere netop
under saadanne Omstændigheder til den kjærlige Deltagelse i
Striden og de trofaste Forbonner fra Hjemmets Menighed. Heller
ikke bør nogen af os glemme at takke for den Fremgang, som
Gjerningen i det svundne Aar dog virkelig har faaet; vi minde
dog saa ofte, naar der tales om Missionen, hverandre om, at og-
saa de faa Sjele, som Evangeliet formaar at redde, er kjøbte af
Herren med hans Blod, og derfor uendelig meget værd. Et Frem-
tidens Haab, der ikke bør agtes ringe, er der ogsaa fkjænket vor
Zulumission i de 20 smaa Børn, som i det forløbne Aar ved den
hellige Daab er lagte til Menigheden Det maa vel navnlig
gjælde om et Folk som Zulufolket, at, skal Guds Ord her kunne
vente at udrette noget, da maa det fremforalt være mellem Bør-
nene, mellem den unge Slegt· Vor norske Mission har nu i 2()
Aar virket i Zululandet, det er et ikke ringe Maal af Tid i det
enkelte Menneskes Liv, og dog maa det endnu regnes for kort,
naar Talen bliver om de Frugter, som Evangeliet kan ventes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
