Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—136—
idag, siden jeg var der, svarede han, idet han lo og fortalte de
omstaaende, at jeg spurgte ham saa, fordi han havde fortalt mig,
at han var syg. Jeg tog til Orde og viste dem, hvor slemt det
var, at de var saa fulde af Usandhed, saa at vi, selv naar de
talte sandt, ikke kunde stole paa, hvad de sagde. Blot til Uud-
skyldning for, at han ikke kommer for at høre Guds Ord, har han «
der, vedblev jeg, idag fortalt mig, at han var saa syg, at han ikke
engang var istand til at gaas saa langt som hertil, og se, der er
han, og gaar lige saa raskt som jeg; det var os langt kjærere at
hø1«e dem tale Sandhed og angive de sande Grunde, hvorfor de
forsømte Anledningen til at høre Guds Ord, end at høre dem op-
digte alsketis Undskyldninger o. s. v. Ja, saa er vi, sagde de, vi
snakke blot (uden at mene noget med det). — Medens jeg sad her
og talte med Folket, kom en gammel Kone og hilste mig saa
underdanig og underlig, kaldende mig Konge, Fader og alt godt.
Httn havde ikke set mig før, huti var gammel og udlevet; hun var
nu glad, at jeg kom, thi hun laa nøgen om Nætterne og dræbtes
af Kulden. Jeg spurgte hende, om hun da vidste, hvem og hvad
jeg var. Ja, gik ikke hendes Børn hver Søndag til Stationen?
Jeg spurgte, om hun da aldrig havde gaaet eller ønskede at gaa
did. Hvad skal jeg gaa med? svarede hun; jeg har ingen Knæ,
som kan bære mig op Bakkerne, jeg er gammel og udlevet, se herl
og hun viste mig sit gamle, furede og rynkede Legeme. Just fordi
du er gammel, sagde jeg, trænger du desmer«e til at høre Guds
Ord; thi idet du siger, du er gammel og svag, saa tilstaar du, at
Døden er nær, og at dø vel kan kun Guds Ord lære dig. Ja,
det er sandt, sagde hun; mine Børn fortælle mig om Unkulunku1u,
Herren deroppe. Hvad sige de da, de har hørt om ham, spurgte
jeg. Efter flere Gange at have trængt ind paa hende med saadant
Spørgsmaal, kom hun endelig frem med Forraadet af sin Kund-
skab, der visselig var større, end jeg havde ventet. Hun vidste, at
Unkulunkulu var alles Ophav, at alle Mennesker, hvide som sorte,
havde fælles Udspring og var en Slegt; at linkalunlculu sagde
til Menneskene, at de skulde bo smukt paa Jorden, ikke stjæle, ikke
lyve, ikke bedrive Hor; at de skulde vandre paa en god Vei og
ikke dræbe og opæde hverandre Jeg fortsatte og fortalte hende
mere end hun vidste, meti hun afbrød mig atter og atter ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
