Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
———«142 ——
saa kan det naturligvis ikke være at tænke paa at holde Søndag;
de har gaaet afsted saa fort, de har kunnet. — Vi har intet at se
hen til uden Guds Ord alene; for menneskelige Øine blandt
Folket her ser det haabløst ud. Gud være lovet! det beror ikke
paa, hvad vi fer.
Leisegang skriver:
Pati Grund af sidste Sommers vedvarende Tørke kom vi
ogsaa iaar i Forlegenhed for Korn, hvorfor jeg sammen med
Dahle har været en Tur paa Hoilatidet ved Umthlatuzes Kilder«
for« at kjøbe der. Om der end i det ydre er mangt og meget, som
volder Møie og Besvær, saa er det dog ikke dette, som gjør, at
jeg i den senere Tid føler mig mere endkellers træt i min Gjer-
ning her paa Emathlabatiui. Men det er den egentlige Missions-
gjernings Stillestaaen, om ikke Tilbagegang, som lægger sig alt
tungere og tungere paa mit Sind. Det er, som om der skulde
være aldeles stængt. Vi ved jo, at Guds Ord, som vi soge at
bringe dem- har Magt og vil vise sin Magt til at beseire Hede11-s
skabet, i hvilkensomhelst Form det end træder frem med sin Mod-
stand; men vi længes jo efter og haabede, at det skulde blive en
Livsens Lugt til Liv for mange og ikke en Dødens Luxzt til Død.
Paa Unodwengu, hvor jeg i Regelen pleier at prædike om Søn-
dagseftermiddagen, har jeg i den senere Tid som oftest ··kun havt
2 a 3 Tilhørere. Der synges altid paa den gamle Sang: Hvot«-
ledes kan vi tro; Kongen vil jo slaa os ihjel? For en Tid siden
søgte jeg at tale med Unokwenda om denne deres Udebliven fra
at høre Guds Ord, selv da, naar jeg kom til Unodwengu, og
viste hende, som jo ei kunde negte at have forstaaet Guds Qrds
Mening, hvorledes Guds Dom vilde træffe hende. Hun blev-
temmelig bevæget, tilstod, at det var saa; de havde lært Sand-
heden at kjende, men holdtes tilbage af Frygt sor Kongen. For-
resten lod hun mig vide, at ogsaa de søgte at udbrede Guds Ord-
ved at tale med andre derom. Saaledes havde hun nylig talt
med to as sine Søstre, der bo paa Esikepetii, saa at disse var
blevne aldeles skræmte og havde sagt, at de ei mere vilde kunne
sove rolig om Nætterne.
Stavem:
Den gode Gud har bevaret os for Sygdom, han har ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
