Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——151——
hvilken Skyld man paadrog sig ved at høre Aar efter Aar Her-
rens venlige Kald og Indbydelse uden at tage det til Hjerte, da
saa jeg, at navnlig Uzibokjana følte sig truffenz thi han skjulte
sit Ansigt mellem sine Knæ og kunde ikke hindre, at Taarerne flød
ham af Øinene. Jeg ventede da snart at finde en Opsats at læse
paa hans Skrivetavle; thi saa er stedse hans Bis, naar han har
noget af Vigtighed at sige mig. Han lider nemlig af» en vis Til-
hageholdenhed, saa at han undfer sig for at komme og tale om
Hjertets Anliggender, og striver derfor paa sin Tavle og bringer
mig den. Mandags Morgen læste jeg da paa Tavlen følgende:
Hvorfor omvender Gud os ikke? vi elske ham dog; hvorfor lader
han os være; vi lide af hans Savn. Sig os dog, Mfundisi,
hvad vi maa lære for at nærme os ham. Jeg bliver nu bange,
thi jeg har været saa længe hos Eder og er saa lang Tid bleveri
undervist i Guds Ord. Af dette lod det jo næsten til, at han
troede, at Gud var Skyld i, at han ikke blev omvendt, og at han
paa den anden Side tænkte, det kunde læres paa en vis, ham
endnu ukjendt Maade at nærme sig Herren, og jeg antog, han
hermed sigtede til den specielle Daabsundervisning. Jeg kaldte
ham da til mig og samtalte med ham. Han vilde ikke forstaaes
saa, at han mente, at Gud var Aarsag til, at han ikke kunde
komme til alvorlig at omvende sig, hellerikke ønskede han endnu
at blive forberedt til Daaben, thi han var endnu ung, og det
kunde ikke haste, mente han; han led endnu formeget af Menneske-
frygt og Skamfuldhed; hans Hjerte maatte først faa et større
Mod o. s. v. Dernæst fremkom han med flere, tildels helt kasuis-
tiske Spørgsmaal, saadanne, som man kunde vente af en ængstelig
under Loveti trællende Sjel Jeg søgte efter bedste Evne at be-
læ1·e ham, men derved blev det. Paa hans Opførsel kan jeg ikke
klage; han er jo lidt ubetænksom og upaalidelig i sit Arbeide,
men det maa man bære over med. Fra Deltagelse i de grove,
syndige hedenske Skikke haaber jeg han hidtil er bleven bevaret;
thi han er saa at sige opvoxen i Tjeneste paa vore Statiouer, Um-
pumulo og her. ·
Udland skriver:
Med det Haab, at 1858 vil danne Overgangen til en ny
Periode, om ei for den norske Mission i»Almindelighed, saa dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
