Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—170——
Død. Hvilken Paaskeglæde derfor, at høre denne hjertelige Længsel
efter at blive frelst udtalt af hende, hvem Syndserkjendelsen og
sSyndefølelsen kort fø1« var ukjendt, men hos hvem den nu var
vaagnet i den Grad, at hun faa sig fortabt, udeti Delagtighed i
Frelseren. Efter nogen Samtale med hende, saavidt Sygdommeii
tillod det, hørte jeg til min Glæde, at hun havde tilegnet sig
meget mere af Sandheden, end jeg havde ventet. Jeg forberedte
hende derfor, saa godt jeg kunde, ved Samtale og Bø11 med hende
Lørdag den 29de April til Daaben, som jeg i Herrens Navri be-
stemte mig til at udføre Søndag den 30te· Jeg kaldte derfor
hendes Fader hid og meldte ham, hvad jeg havde besluttet angaa-
ende Datteren, og han havde intet imod, at hun blets et Guds
Menneske; thi hun var jo død for ham alligevel, og faa kunde
han ikke negte Guds Vilje; han havde jo skabt alle Ting, ogsaa
hende, og alle Ting var jo hans, det var jo bare de sorte, som
havde skilt sig fra ham og tjente disse Gjenfærd o. s. v. Det, at han
forrige Aar havde giftet hende bort til en Nabomaud, var afgjort
derved, at Manden havde sendt hende hjem igjen for at begraves-
saa at der var ingen Ting i Veien.
Jeg var i Tvivl, om jeg turde opsætte Daaben til næste
Dag, da Sygdommen rystede hende alvorlig, men vovede det dog
i Herrens Navn under Bøn om hans Velsignelse og naadige
Hjælp. Og visselig, han hørte vort Raab og gjorde mere. end vi
ubetinget turde bede om; thi hun, som i flere Nætter havde været
betaget al Ro af de store Smerter, især i Hovedet, fik hvile rolig
den hele Nat i Sønnens Arme- og om Morgenen var huii ganske
smertefri og Hosteri rolig, hvilket varede hele Daabsdrigen indtil
næste Morgen. Uforstyrret af Smerter besvarede hun med øien-
synlig Glæde og meget frimodig alle mine Spørgsmaal til hende
og aflagde sin Bekjendelse og modtog den hellige Daab i alle vore
Naboers Overvær· Hvilkeii Glæde og Opmuntring i Gjerningen
denne Sjel er os, behøver jeg ikke at udtale, da J ved det langt
bedre, end jeg med Ord kan udtrykke det. Et Udtryk herfor har
vi i W. A. Wexels Ord, der ofte gjentage sig i min Sjel: ,,Dei-
ligste Løn for de mørkeste Timer, iødefte Bod for det tungeste
Savn, Sjele at skue, som løfte af Fængsel, knæle, o Frelser«, med
Tak ved din Fodk« Jeg synes, at vi har overflødigt for vor ringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
