Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—185—— .
dags Aften, tillod Biskopen dem at samles skraa den Betingelse,
at jeg var tilstede. De har nu allerede været samlede nogle Lor-
dagsaftener, og det Totalindtryk, jeg af disse Samtaler har faaet,
er, at der findes hos mange en oprigtig Erkjendelse af, at det
aandelige Liv hos dem er svagt og mangler det rette Alvor og
Inderlighed, og et alvorligt Ønske og Bøn til Herren om, Hat
han ved sin Aand vil give dem Naade til at bære de rette Tro-
ens Frugter Nylig har vi feiret Paaskeseften Vi havde Alter-
gang Skjærtorsdag, hans Høiærværdighed Biskoperi forrettede for
de norske, jeg for de indfødte· Det var kun 9 indsødte, som gik
til Alters. 1ste Paaskedag havde vi en deilig Dag, Morgenen
Kl. 6 var den norske Menighed samlet i Kirken, hvor Biskopen
holdt Froprædiken for os. Paasken var for os som en Oasei
Ørkenen, det var ret salige Dage, hvoraf man ikke har mange her
i Livet, det var saadanne Stunder, hvor den salige Evighed lige-
som træder os nærmere og staar klarere for Troens Bevidsthed.
Om de kristnes Bedrovelse ved Wettergreeus Bortreise skri-
ver Staveni:
J deres sidste Lørdagssammenkomft med Pastor Wettergreen
var der flere, som i sine Taler beklagede sig over hans Afreise.
Man hørte uafladelig: Vi græde, vi græde, eller: Hjerterrie vore,
de græde. Da han til Slutning i nogle faa Ord takkede dem for
deres Kjærlighed og lovede ikke at glemme, hvad de havde bedet
ham om, nemlig hans Forbøn, og at han maatte bringe Hilsen
hinsides Havet til de troende der, bleti der ikke alene Graad, men
et virkeligt Hyl, saa at Wettergreeti maatte afbryde Da Pastor
Wettergreeti den 18de Deebr. forlod os, fulgte, efterat han havde
taget Afsked med de norske, mange indfødte, døbte og Katekumener,
ham et lidet Stykke paa Veien. Før de skiltes fra ham, sang de
et Par Sange, hvorpaa han talte nogle Ord for dem. Nu faldt
han paa Knæ der ude paa Bakken, og alle indfødte gjorde lige-
saa. Eti Bøn blev holdt, og saa skiltes man ad. Det var virke-
lig et gribende Øieblik, og det var sopmuntrende her at se Lazrer
og Menighed med bøiede Knæ, og jeg haaber med bøiede Hjertet·,
forenede at henvende sig til Herren. Og dette var i et Land,
hvor ellers Mørket hersker og regjerer saa vældigen. Det er ikke
altid Tilfældet hjemme i vort Fædreland, at Lærer og Menighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
