Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——237—
af Ulykke«, og en anden vakamiscusi11a, »Perle, som opreiser«·
Disse Perler havde Gamlingen hængt om sin Arm under Skjorte-
linningen, da han skulde reise. Da Menigheden her var samlet
for at sige ham Farvel, blev Perlerne opdagede af nogle af de
sidste, der rakte ham Haanden. Disse tog ham da i Enrum og
ndtalte sin Bedrovelse over, hvad de havde opdaget, og formaaede
ham til at kaste sin Lid paa Herren, der ene kunde hjælpe ham
i Livet som i Døden, og kaste bort dette «Legetøi«· Da Sagen
blev mig fortalt, var han saa langt paa Vei, at jeg ikke kunde
indhente ham, derimod skrev jeg til ham og fortalte ha1n, hvor
daarligt han havde handlet ved at tage Perler med til at beskytte
ham i Krigen, istedetfor den levende Gud, om hvis Magt og
Naade han havdehort saa meget i de Aar, han havde hørt Guds
Ord, og hvem han havde svoret Troskab i Livet og iDodeti,
samt formaaede ham til at vende om til Gud, hvis forbarmende
Hjerte mod arme Syndere- der bekjendte sin Nød, maatte være
ham bekjeridt. Hans Sønner læste Brevet for ham og søiede sine
Formaninger til, og Gamlingen lovede at efter-komme Formanin-
gerne, men til deres Bedrøvelse kastede han ikke Armbaandet,
medens de fulgte ham.
Egenæs beretter:
Rainimanga, min Husvært, blev i Begyndelsen af forrige
Aar beskyldt for at være delagtig i Tyveri eller Roveri af nogle
Stykker K·væg i Sakalaverlandet. Som Følge heraf maatte jeg
nægte ham Nadveren, uagtet haii fragik sin Delagtighed i Tyveriet
Senere gik han dog til Bekjendelse, og 27de Oktober stod han
offentlig Skrifte og blev igjen optagen iMenigheden; men den
samme Dag var jeg desværre nødt til at bekjendtgjore for den hele
Forsamling at David ikke for nærværende hørte til Menigheden,
da han var bleven greben i Horer«i og fremdeles fortsatte sit syn-
dige, forargelige Liv, uagtet han i mit og de kristnes Paahor
havde lovet Bedring Han synes senere at have vist Tegn til
Anger og bedet om Gjenoptagelse:, men jeg har ikke vovet at stole
paa Oprigtighedeii deraf, og saaledes er han fremdeles exkommu-
niceret. Imidlertid bør man ikke af disse sørgelige Kjendsgjer-
ninger danne sig et Begreb om Menigheden i sin Helhed. Det
er ikke mindst baade gavnligt og trøstende netop for os, som staa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
