- Project Runeberg -  Vidnesbyrd fra Det norske Missionsselskabs Missionsgjerning /
243

(1887) [MARC] Author: Simon Emanuel Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—243——

sig fra forskjellige Kanter i større og mindre Grupper for at
hoitideligholde Julen her i Menighederi som sædvanlig, og alt
tydede hen paa, at jeg vilde faa en talrig Tilhørerskare, og idet
jeg paa samme Tid tænkte over det herlige Guds Ord, jeg havde
at frembære, kunde jeg ikke andet end sukke til Gud om hans
Aands Veiledning til at uddele Ordet rettelig, og at dette ringe
Suk blev hørt, kan jeg i Henhold til Guds Ord ikke betvivle (Luk.
11, 13). Foruden at jeg i al Skrøbelighed og Enfoldighed frem-
holdt Juleevangeliet, talte ogsaa en af mine Disciple, som en Tid
har været paa Dahles Skole, meget opbyggelig og dertil indtræn-
gende over Herreris Ord i Matth list, 26: »Hvad gavner det et
Menneske, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade
paa sin Sjel««. Da det hele var sluttet, og vi alle var komne
udenfor, blev jeg hentet til en adelig Kone, som var bleven hastig
syg. Jeg løb da øieblikkelig afsted for at se til hende og fandt
hende i en meget betænkelig Stilling. Jeg løb strax efter Me-
diein, og da jeg efter nogle Minutter kom tilbage, havde hun havt
et Anfald, som jeg antog for Besvimelse, og som jeg haabede, hun
snart skulde komme sig af, men nei, hendes Dage var talte. Hun
var en kristen, tilhørende en af Jndependenternes Menigheder.
Det gav mig ikke lidet Haab om et saligt Gudeligt, da det ad sikre
Kilder blev mig fortalt, at hun Juledags Morgen var angrebet af
et heftigt Sygdomsanfald, og at hun under dette bad om Kræfter
til at komme i Kirken og høre Guds Ord og holde Jul der, og
at denne Bøn paa en paatagelig Maade blev hørt; thi før Præ-
dikenen begyndte, kom hun uden nogen Hjælp iKirken og var der,
til det hele var slut; men ikke før havde huii fat sin Fod udenfor
Kirkedøreii, førend alle hendes Kræfter« var hende berøvede, og huti
maatte bæres hjem, og saa gik det som ovenfor« fortalt. Hun havde
ingen Sygdom havt før, kun hvad der rammede Juledagen gjorde
en hastig Ende paa hendes Lø·bebane. Huii skal have været en
kriften i mange Aar og have fort en kristelig, ydmyg og beskeden
Vandet, og dette giver saa meget mere Grund til Haab, som hun
ikke alene var af høi Adel, men ogsaa meget rig; naar hun be-
søgte sine Slegtnirige her, var hun altid en flittig Kirkegjænger
og gjorde i det hele taget et godt Indtryk Hiin blev begraven
2den Juledag, og paa Opfordriiig af hendes Mand, som er Hed-
Usi-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vidnenomis/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free