Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—251—·—
er en meget hidsig og selvgod Fyr, lod sig ikke forfærde, men op-
fordrer sin Modstander til at møde frem strax til en Duel; han
kunde blot skynde sig hjem efter Gevær og Spyd, han skulde være
parat til at modtage ham. Vort bestemte og alvorlige Forbud mod
ethvert Slagsmaal inden vort Gaardsrnm var Ord talte for døve
Øreii. Æren skulde gjenoprettes paa begge Sider, de var begge
krænkede og vrede, og Følgen deraf skulde være et Sliigsmaal.
En Kamp paa Liv og Død var det netop, Tyveknægten var kom-
men for at faa istand, og som en Vind for han afsted efter- sine
Vaaben; ledsaget af en hel Trop allierede vender han øieblikkelig
tilbage, sendende foran sig med en lynende Fart et Spyd, der dog
heldigvis ikke traf nogen- Rasende bryder han med spændt Gevæ1«
ind i Tjenerhytten, hvor Saluis havde søgt Dækning mod det ham
tiltænkte Dødsskud; men Saluis, der ogsaa stod færdig og visselig
kunde have skudt sin Modstander, der var mere rasende end klog i
sit Angreb, griber hans Vaaben og afvæbner ham og vilde efter
sakalaoisk Bedømmelse have vundet en glimrende Seier, om ikke
Massen var kommet Modstanderen til Understøttelse. Hvorledes
Situationen var for os, er lettere at tænke end at beskrive Vi
vidste ikke, hvad der i dette Øieblik skede i Hytte11; nærmest tænkte
vi, at vor Tjener blev myrdet. Men hvorledes skulde vi uden
videre kunne lade ham blive et Offer for denne Overmagt? det
var umuligt at staa som rolige Tilskuere til hans visse Død Vi
maatte vove vort eget Liv sor at redde hans, — han havde jo
allerede vovet sit for os. Derfor kastede vi os strax ind i Striden,
uden andre Vaabeti end Fredens Vaaben ligeoverfor Fiendernes
Mordvaaben Vi ilede øieblikkelig hen til Hytten; men i det samme
kommer Saluis paa alle fire strævende ud igjennem Hyttedoren
med baade sine egne og Modstanderens Vaaben, overhængt af saa
mange, som kunde komme til. Den udenforstaaende Mængde var
enig om at rifvcebne ham og nu blev der en frygtelig Batalje.
Fredsmoeglende stod vi paa Kamppladsen, men forgjæves Vi fik
paa en meget haandgribelig Maade erfare, at det ligesaavel gjaldt
os som vor Tjener. Gevær og Stager løftedes mod os, og knuses
skulde vi alle. Jeg blev tiltænkt to dødelige Slag iHovedet, først
med en Geværkolbe, dernæst med en stor Stage, men heldigvis
undgik jeg dem begge. Da Saluis var bleven aldeles afvæbnet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
