Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»— 259 —
Vi følte nu selv inderlig Trang til og Længsel efter at faa for-
kynde Frelsens Evangelium for Hedningerne; men vi vidste endnu
ikke, at Herrens Veie for os og Vilje med os var anderledes Det
var saa langt fra, at vi var ukjendte med de Hindringer for Mis-
sionen her, som vi i denne korte Tid, vi har været i Manja, saa
grundig har erfaret, og som har hindrer os i at kunne udføre noget
Misfionsarbeide trods vor bedste Vilje. Det var jo i Mai forrige
Aar, jeg gjorde min første Reise til Manja, der kostede mig min
haarde og langvarige Febertur i Ranopasy. Vi vidste ogsaa paa
anden Haand, at Manja var et slemt Feberhul, hvor deindfodtm
end sige fremmede, slemt plagedes af Ktimatfeberen, og at den
store Dødelighed, som hersker her, for en stor Del maa tilskrives
denne, saa at vi havde al Grund til at frygte for, at vort Miss-
fionsforsog her vilde mislykkes. Men hvor megen Grund vi end
havde til at frygte herfor, saa kunde dette dog ikke afholde os fra
at drage til Manja. J den korte Tid, vi havde været paa Best-
kvsten, havde vi lært, at det gjaldt intet at spare, og allermindst
havde vi Lov at spare os selv. Da vi ikke kjendte noget Sted,
der var bedre skikket for en begyndende Mission blandt Sakalaverne-
jti at Manja var det eneste Sted, hvortil vi kunde knytte noget
Haab om et heldigt sJJiissionsforsog, fordi det havde ialsald enkelte
af de Betingelser, som vi troede at burde søge pati de Steder, der
kunde være skikkede til-Udgangspunkter for en begyndende Misfion,
saa følte vi det som vort Kald og vor Pligt at gaa did, selv om
vi derved satte vor egen Helbred og vort eget Liv paa Spil. Ja
vi gik til Manja trods vort Kjendskab til de Trængsler og Farer-
som var forbundne dermed, med Frimodighed og Tillid til Mis-
sionens Herre, vidende, at der uden hans Vilje ikke skulde falde et
Haar af vort Hoved. Var det derimod hans Vilje, at vi heller
ikke her skulde faa Fremgang med vort Missionsforsog, saa havde
vi kun i Ydmyghed at bære dette for Maiijas som for de to
Stedets Vedkommende, som vi allerede havde forladt, og vende til-
bage, naar han kaldte os herfra. Det er just ikke let for en Mis-
fioncer at forlade det ene Sted efter det andet udeti at kunne ud-
rette noget til Hjælp og Redning for de stakkels Hedninger, han
ser omkring sig. Det har maaske været tungt følt af mange
hjemme at høre dette af vore nedslaaende Beretninger, at vore Mis-
17-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
