- Project Runeberg -  Vidnesbyrd fra Det norske Missionsselskabs Missionsgjerning /
265

(1887) [MARC] Author: Simon Emanuel Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—265—

Hendes Bedstefader, som under ovennævnte Krig endnu ikke var
nogen gammel Mand og en tapper Krigshelt, blev haardt saaret
i Krigen. Senere forligte han sig med Hovaerne og flyttede her
til Morondava. Af Hovaer fik han høre, at hans Barnebarn
endnu levede og var Slavinde. Da han var en rig Sakalav-
hovding, sendte hiin Bud til hendes Herre og bad om at maatte
faa løs-kjøbe hende tilligemed hendes 2 Børn. Dette-fik han, og
han udloste dem med Oxer. Paa vort Spørgsmaal, hvorfor hun
ikke kom til os, naar hun havde Lyst til at lære, svarede han:
hun faar ikke Lov dertil af sin Bedstefader, da han hader at bede
— han er nemlig en ivrig Afgudsdyrker — og han har strengelig
forbudt alle sine at lære Bogen; det vilde bringe stor Skam over
ham- Hvad hende angiks som nu engang havde lært Bogen, og
som saa haardnakket holdt fast ved den, kunde hun gjerne faa
fortsætte dermed i Stilhed; men hun maatte ikke lade nogen faa
se, hvad hun havde for sig. Der gik længere Tid hen, førend vi
kunde træffe hende; hun boede et Stykke paa Landet, og denne
Sakalavfamilie har desuden vist sig meget utilgjængelig for os.
Men for et Par Maaneder siden kom hun en Søndags Efter-
middag til os; Omstændighederne førte det med sig, at hun med
en hel Del andre blev nødt til at flygte her ned til Søen· Vi
gav os i Samtale med hende, og hendes egen Fortælling stad-
fæstede, hvad vi for havde hørt af hendes Søn, kun føiede huri
til, at en ældre Broder af hende ogsaa samme Gang blev ført til
Antananarivo, hvor ogsaa han lærte at læse. Han blev ogsaa
loskjobt og fulgte med hende her ned til Sakalaverlandet. Vi
undersøgte nu, om hun virkelig kunde læse, og hun læste over al
Forventning godt, uagtet det mindst er 10 Aar, sideti hun forlod
Antananarivo. Efter hendes egen Fortælling, lyder hendes og
hendes Broders Livshistorie, siden de kom her til Sakalavlandet,
saaledes: Da de tog Afsked med sin Lærer, Ellis i Antananarivo,
velsignede han dem og formanede dem til at holde fast ved Lær-
dommen, at læse flittig i det nye Testamente og fremfor alt ikke
at æde Afgudsoffer eller paa nogen Maade gjøre sig delagtige i
Sakalavernes Afgudsdyrkelse, samt endelig itke slutte fatedra o:
eii paa gjensidig Bloddrikning under religiøse Former sluttet Ven-
skabspagt — med nogen Sakalav, men flittig læse det nye Testa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vidnenomis/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free