Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
og nogen var gaat i frø, saa vinden drev hvidt
dun af dem; det fløi i deres klær og satte sig i
haaret, og Vigdis rystet sin kjole og sit håar, som
de gik der.
Ljot sa til Vigdis, mens de spiste bær:
Min morbror har tænkt at be Gunnar ta os
i kost, mens vi ser os om efter tømmer her.
Men du ser kanske gjerne, vi farer saa fort, som
vi kom. For jeg tror, du liker os ikke?"
Min far faar raade selv, hvadfor folk han tar
md paa gaarden," svarte Vigdis. „ Han har aldrig
brugt at spørge mig. Men han lar mig raade
selv med mit."
,Jeg kan tænke det," sa Ljot og 10. Du er
vist en stridig og stivsindet mø."
De siger saa," svarte hun. Men du synes
mig en fri og dristig svend."
Ja det har jeg ord for," sa Ljot. Men er
det nu saa, at vi to er ikke uvenner?"
Det ser ikke saa ud," svarte Vigdis. Og
nu satte de sig paa en sten og spiste sødbregne
rod, som Vigdis havde gravet op. Men da de
stod op, glemte Vigdis gydjekniven. Ljot tog den,
da hun ikke saa det, og gjemte den i barmen.
Derefter gik 4 de hjem, og de talte skjemtsomt
sammen og var vel forligte.
IV.
Veterlide kjøbte tømmer af Gunnar. Gunnar
vilde ikke ta islændingerne i kost, men han bad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
