Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Os skræmmer du ikke, Viga-Ljot," sa Kaare,
om du har dræbt nogen folk ude paa Island,"
— og nu vendte han spydet i haanden, saa odden
pegte mod Ljot.
Ljot havde sværdet i haanden, og han hugget
spydstagen tvers over og ramte Kaare i armen,
men ikke meget; Kaare kastet da spydstumpen,
drog sit sværd og satte md paa Ljot, men Ljot
segnet bagover i det samme i uvet, og blodet
randt ud af hans mund; hestene havde sparket
ham haardt.
Nu kom Veterlide til, tog Kaare i akslen og
talte til ham; han siger, han vil bøde hesten og
saaret og gi Kaare selvdømme.
,Jeg vil ikke ta mod bøder af dig, islæn
ding," svarer Kaare, jeg ser vel, at din frænde
der vil mig tillivs."
Jeg vil ikke, vi skal komme i strid med
Gunnars venner," svarer Veterlide, andet har
han forskyldt af os." Og nu tog han Kaare til
en side og snakket med ham.
Men Gunnar havde tat sit spyd og rendt
det gjennem bringen paa Sløngve.
Koll og Eyolv Arnesønner løftet Ljot op, og
han kom til samling om en stund. Da var Kaare
gaat bort med Veterlide. Ljot tørket blodet af
sit ansigt og saa om sig efter Vigdis. Hun sad
paa huk hos den dræbte hest og klappet den;
hun graat meget.
Ljot gik hen til hende, lo og spurgte:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
