Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Aa han gik til Vadin med hin anden islæn
ding," svartes der.
Ljot stod en stund og saa op mod gaarden.
Han var styg, ligbleg og blodgrimet i ansigtet.
Lidt efter vendte han sig; da holdt han paa at
falde overende. Arnesønnerne tog ham under
skuldrene; hjalp ham op paa en hest, og han red
nu vestover med dem til Grimelundar.
VIII.
Veterlide likte bare maadelig, at Ljot havde
givet sig til paa Grimelundar; han red did nogen
dage efter og fandt sin frænde liggende syg i
loftet.
Nu har jeg forligt Kaare," sa Veterlide, og
det er min bøn, at du ikke bryder freden med
ham."
Ljot svarte ikke paa dette, men spurgte om en
stund :
Hvad siger de om sagen paa Vadin?"
Ikke stort," svarte Veterlide, som ventelig
er, af Gunnar, ti han er en høisindet mand, og
lidet lystig var det vist for mig at høre, hvad
han mener om din adfærd."
Ljot laa nu en stund og nappet haarene af
fellen; saa fortalte han Veterlide, hvad Arnesøn
nerne siger, deres sauegjæter har seet.
Megen magt ligger der paa det, Eyolvs saue
gjæter siger — om saa alle sauerne hans siger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
