Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Det er mig," svarte manden, Ljot."
Helge trak nu haanden til sig og vilde springe,
men Vigdis holdt fast og spurgte:
Er det denne mand, som har sendt dig ivei
efter mig?"
Gutten svarte ikke, men Ljot sa:
Jeg har gjort saa; han gik for at hente Æsa,
og da bad jeg ham lage det saa, at jeg fik dig i
tale, ti jeg skjønte, det nyttet lidet at søge dig
paa Vadin, skulde jeg faa snakke alene med dig."
Det er en underlig maade, du søger mig paa,"
mælte Vigdis.
Ja jeg vidste ikke anden raad," sa Ljot. Jeg
har gaat længe nok her omkring gaarden og
ventet paa, vi skulde træffes."
Gutten vilde nu løbe fra dem, men Vigdis
holdt i hans haand; da bad Ljot:
w Lad gutten gaa; du tør vel være sammen
med mig, og jeg skal følge dig hjem til husene."
Gaa da," sa Vigdis til Helge, og derefter
talte hun til Ljot: Hvad ærinde har du, siden
du maatte lokke mig slig tilskogs til dig?"
Du ved vel, hvad ærinde jeg har til dig,"
mælte Ljot.
Vigdis svarte ikke derpaa, og Ljot sa da:
Nu ved jeg det, at jo længer jeg er fra dig,
desmere længter jeg efter dig, og den dag kom
mer nok aldrig, da du gaar mig af hu."
Vigdis begyndte at graate og svarte:
„ Hvorfor har du da stelt dig slig med far
min."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
