Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
,Jeg har hørt, der skal være mange islæn
dinger nordpaa hos kongen; kjender du ingen af
de karerne?"
Det gjør jeg nok," mælte Ljot. Der er
Toralv og Gissur Torbjørnssønner; de er sønner
til min fosterfar."
Kan du ikke fare op til dem," bad Vigdis,
hvis de vilde være dine talsmænd, saa gik det
lettere med far min."
Du har hast med at faa jaget mig af byg
den," sa Ljot, og nu tog han hende i fanget igjen.
Vigdis tog da til at graate, og hun sa:
Jeg er ræd, det skal gaa ilde, hvis du bærer
dette maalet frem alene, saa ustyrlig som du er,
og nu er Gunnar sint paa dig. Det var meget
bedre, du havde nogen med, som kunde støtte
og raade dig lidt."
Ljot skjøv hende fra sig, og hun begyndte at
gaa nedover; hun graat hele tiden. Ljot fulgte
efter hende et skridt bag. Om en stund mælte
han:
,Jeg skal gjøre, som du siger, Vigdis — endda
du ved, det er en lang færd nu mod vinteren.
Og det er ikke sikkert, at Torbjørnssønnerne er
saa fuse til at fare hid med mig. Hvad skal jeg
da gjøre?"
Ja da faar du raade," sa Vigdis, og nu
snudde hun og tog ham i haanden. De fulgtes
derefter nedover mod Vadin. Ljot lovet hende
nu, at han skulde reise nordover, og det næste
dagen. De skiltes ved grinden, men før han gik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
