Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Stenen traf ham i munden, ikke haardt, men
han blødde da paa læben. Da sa han:
En gang til skal jeg beile til dig, min lege
fælle, men nu skal jeg unde dig tid til at raade
dig om — ved sommerleite skal jeg spørge dig
igjen, om du vil ha mig."
Det skal du faa se, Viga-Ljot," svarer Vig
dis, at min vilje er lige saa haard som din."
Derefter gik hun ind. Hun gik lige til sit
bur og la sig; Æsa merket vel, at hun sov lidet
den nat og gav sig ilde i søvne; men hun sa
intet om, hvad der var hændt hende.
Ljot gik tilbage til horget, løste sin hest og
red bort. Han for hele natten og kom frem til
Hakedal; derfra drog han over til Romerike
og for saa lige til Trondhjem uden at agte paa
stygveiret, som satte ind i de samme dage;
han sled meget vondt over fjeldene, saa hans
fosterbrødre, Torbjørnssønnerne, syntes, det var
et under, at han var kommet levende frem.
XIII.
Vigdis sad nu hjemme paa Vadin, og hun var
saa sorgfuld, at intet kunde glæde hende; hun
gad neppe ta æde eller drikke, klæde sig eller
kjæmme sit håar; aldrig kunde hun vende sine
tanker fra den harm, Viga-Ljot havde voldt hende.
Hver dag gruet hun for at lægge sig og ha disse
tanker til selskab — men led det ud paa morge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
