Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
med hende. Der graat et barn inde i stuen.
Vigdis sa:
„ Dette barn graater, som det havde en stor
sorg — det kan ikke være saa lidet. For jeg
har lagt merke til, at nyfødte barn skriger saa
stygt — det er mest som en kat eller ugle, men
ikke menneskelaat."
Kvinden gik md og tog barnet paa armen; det
var en pige, som var to aar eller mere. Hun
blev straks god igjen, da hun sad hos moren, og
om en stund krøb hun ned, sprang om og rev
af blomster. Hun var ikke større, end at naar
hun bøiet sig, traakket hun foran i kjolen sin og
faldt. Vigdis reiste hende op, og da gav barnet
hende de blomster hun, havde i haanden, men
hun havde revet dem af uden stilker, saa Vigdis
mistet dem straks. Da sa moren:
„ Disse blomster kaldes nat og dag; tag en, du
Vigdis, og giv mig den, saa skal jeg spaa dig
skjæbnen din."
Vigdis gjorde det, og den anden sa:
Den har først to mørke blade og saa to lyse,
men det nederste blad ser jeg er lyst først, men
mørkt i randen. Det betyder, at først faar du
store sorger, men siden megen glæde. Ilde er
det, med den mørke rand paa det sidste bladet,
det varsler ikke godt for alderdommen din."
Vigdis svarte:
Det er en daarlig spaadom, tykkes mig, og
ikke har jeg bedt dig spaa mig heller. Men
endda faar jeg lønne dig." Dermed tog hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
