Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
jeg havde bedt Gunnar, at vilde hester skulde
dra ham mellem sig."
Æsa svarte:
Det var mere ære for Gunnar at ta en rig
og ætstor hustru end holde mig i gaarden. Men
mest voldte det, at jeg havde Svarts barn — jeg
vilde ikke, de skulde anden gang ta fra mig søn
nen min."
Du er anderledes sindet end jeg, fostermor,"
mælte Vigdis. En stund efter sa hun: Det var
ikke stor glæde, han fik af min mor heller —
og mindre blir den vel, naar han hører, jeg har
dette barnet."
Lad gutten bli, der han er," sa Æsa, saa
længe Gunnar lever. Siden kan du faa ham til
dig og trøste dig med ham. Vi finder vel paa
en raad med Kaare."
Vigdis la hænderne i fanget og saa ned i var
men. Nu gidder jeg ikke gaa i angst og sorg
længer og pønse paa raad," sa hun, „ heller faar
jeg ta det værste, og det blir da ikke værre, end
det som er."
Hun tog op klædet, gik til døren og kaldte
paa en mand, som stod i tunet og hug ved.
„ Bring denne dugen til Skofte," bød hun,
og sig ham, han skal komme hid endda inat
og gi mig igjen det, han fandt sammen med lin
klædet."
Derefter gik hun tilbage og satte sig ved aaren.
Æsa satte sig overfor hende. Længe talte de
ikke; da sa Æsa:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>