Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
skarp sno nordfrå; Vigdis gik imod vinden, og
den bed gjennem hendes udsvedte klær, saa det
kjendtes mest, som hun gik nøgen. Hun holdt
sig under den vestre bred og speidet efter hus,
men saa intet. Langt om længe blev hun var en
hvid bakke, og der syntes det hende, der laa en
stue; hun gik didop og fandt en udlaave. Vigdis
var da saa udslidt, at hun ikke orket at gaa
længer. Hun fandt døren, og den stod oppe;
saa fik hun skierne af sig og gik ind. Der var
kulmørkt i laaven og ikke varmere inde end ude;
men hun ledte med hænderne, til hun fandt
noget høi i en krog. Der grov hun sig ned,
men høiet var iskoldt og varmet ikke stort.
Gutten spurgte nu, om de var fremme, og om
han skulde faa grød.
De er ikke hjemme, folkene," sa Vigdis. Du
er vel træt — men vi skal lægge os og sove, saa
kommer de snart."
,Jeg er saa sulten," sa veslegutten. Hun fandt
da frem af posen sin lidt brød og kjød, tygget
paa det og puttet i ham. Han blev saa stillere;
men han frøs og skalv, og det gjorde hun med.
Da løste Vigdis sine klær foran og fik gutten ind
til bare kroppen; siden svøbte hun kappen vel
om dem begge og karret høi om, saa godt hun
kunde. Gutten sovnet af, og det varmet hende
lidt, at han laa der og pustet hende ind paa bar
men; hun sov selv lidt stundimellem, men da
syntes hun, hun gik i mørke og vasset i aasen,
og hun for op — vaagnet da barnet, og hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
