Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
hun ved ikke stort af sig, før de er kommet md
iet trangt draag i fjeldet ; der staar en liden stue,
og han sætter hende ned. Han siger nu:
Du har faret ilde med den haanden din," og
han løfter op den venstre; da ser Vigdis, at den
er grønhvid og klar som is. Han trak nu ogsaa
sokkerne og skoene af hendes fødder og gned
hende med sne en lang stund, men den ene haan
den blev det ved at se stygt ud med. Tilsidst
leiet han hende dog md i stuen og bort til en
seng; han gav hende en drik af et horn, og hun
sovnet straks, endda haanden var vond.
Udpaa kvælden vaagnet Vigdis, og nu saa
hun, der brændte ild paa aaren, og om den sad
tre mænd, stygt og fillet klædt, men vel væbnet
og smykket. Det var den ene, hun havde mødt
i skogen, og to til.
Pinen tog til i haanden, saa hun orket neppe
spise af maden, mændene bød hende. Og værre
og værre blev det udpaa natten; det værket i hele
armen og ud i brystet.
Om morgenen spurgte den mand, hun først
havde truffet — han hed Illuge — hvordan det
gik med hende. Vigdis svarte, at det var den
værste pine, hun havde kjendt, og spurgte, om
han mente, det kunde bedre sig.
Manden saa paa haanden og mente, det saa
stygt ud. Vigdis sa:
Du faar hjælpe mig da og hugge af disse tre
fingrene."
Illuge saa paa hende en stund, men mente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
