Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
villig og talte ofte til Vigdis, naar de var alene,
om at hun skulde bli hans kone. Hun svarte da,
de kunde snakke om det, naar hun havde faat
igjen Vadin. Og det endte da med, at Illuge
lovet at følge hende nordover til kongen paa
Hadeland.
XXV.
Vigdis og Illuge kom til kongsgaarden den
dag, kong Olav og hans hird holdt palmesøndag.
De fik husly paa en gaard nærved.
Efter non gik de ned i kongens herberge, og
Vigdis bad om at bli stedt for kong Olav. Hun
havde flidd sig saa godt hun kunde, og hun
traadte frem med høviske og vakre lader og førte
sit maalemne vel. Kongen sad og saa paa hende,
mens hun snakket, og da hun var færdig,
mælte han:
Du har lidt stor uret, Vigdis, hvis det er
gaaet til, slig som du siger — og om disse Arne
sønnerne har jeg spurgt før, at de var ildgjernings
mænd. Men hvem er følgesvenden din?"
Illuge steg nu frem og sa:
De kalder mig Illuge den lyse, herre, og de
sidste aarene har jeg ligget her syd paa skogen."
Kongen rynket da brynene og svarte:
,Jeg har hørt navnet dit før — det var kanske
bedst, om det ikke var saa, og for din sag, Vigdis,
om du havde havt andre talsmænd end utlæge
stimænd og skoggangskarer."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
