Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Længe blir du vist ikke siddende enke, Vig
dis, saa vakker og klog du er."
Vigdis vilde staa op, men kong Olav tar hende
og sætter hende paa sit fang. Hun siger da:
Det er ikke gaaet mig slig, at jeg har lyst
til at elske flere mænd. Men nu ber jeg eder,
herre, at I lar mig gaa, ti det er sent paa
kvælden."
Kong Olav ler og kysser hende, og han siger:
„ Heller vil jeg, du blir her hos mig — synes
du ikke, vi to passer godt sammen, Vigdis, og
det var ikke skam for dig, om du blev min frille.
Vel skulde jeg lønne dig for elskoven din."
Det sømmer sig ikke for eder, herre konge,"
svarer hun, I kan faa hvilken mø, I vil, og har
ikke nødig at drikke af det kar, en anden har
havt før."
Kongen ler endda mere og kysser hende igjen;
han siger:
Lige sød smager din mund mig endda,
Vigdis."
Og nu tar han hende op, lægger hende ned
paa bænken og vil skjemte med hende.
Da sætter Vigdis sin haand for hans bryst og
mæler:
„ Større sorger har han taalt for dig, den
gud, du tror paa, end du gjør, om du nu lar
mig fare."
Kong Olav slipper hende. Om en stund reiste
han sig op og sa, hun kan faa gaa, om hun vil.
Vigdis satte fødderne ned paa gulvet. Hun syntes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
