Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
længer syd laa der en gaard, som hed Svartaa
bakke. Der bodde en bonde, som hed Aasbrand.
Han var fattig og havde ondt ved at klare sig —
ti barn havde han, og bare den ældste sønnen
var saapas voksen, at han kunde være til hjælp
hjemme. Halstein hed gutten; han var stor og
sterk, meget arbeidsom og snil mod sin far; men
ellers var han trættekjær, hidsig og mistroisk.
Saa han var ikke likt. Han havde ofte æglet
sig indpaa Ljot, ti Halstein undte ingen anden
velstand; men Ljot tog det fredelig, ti han regnet
ikke den anden for mere end en gut, og han
syntes synd i Aasbrand og gad ikke ta det saa
nøie, om Halstein fik lidt mere end sin ret, baade
med slaatten og fisket og strandgodset.
Nu er det saa, at Svartaaen rinder gjennem
Skomedal; den gaar dybt nede i slug og kløfter;
men ret syd for Skomedal vider den sig ud til
en løk, og derefter sætter den udfor i en fos.
Men i bakken der ved fossen havde Ljot sine
bedste jorder, hvor korn kunde modne. Der fal
der ikke meget regn der i dalen, for fjeldene
stænger, og nu fik Ljot isinde at bygge dæmning
i elven, saa han kunde vande ågeren og engen
der. Og dette arbeide tog han fat paa et aar før
vaarflommen. Halstein blev sint og mente, nu
vilde de lide stor skade paa Svartaabakke ved
dette verk. Han for rundt og snakket til folk
om al den uret, Ljot gjorde dem; det kom da
til Ljot; men denne lo og sa, at gutten kunde
ikke snakke anderledes, end vettet var til.
7 — Viga-Ljot og Vigdis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
