Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
vilde ha den fra hende; men hun holdt fast med
begge hænder. Da tog han med en arm om
hendes liv og rundt haandleddene, som han
klemte, saa hun skreg ved det; men kappen fik
han ikke fra hende, før han slog hende med
knyttet næve over hænderne. Da kastet hun sig
ned og graat, men Ljot tog kappen og gik
med den.
Leikny gik ud og satte sig paa dørtræet;
hun graat ned i hænderne og merket ikke, at
moren kom om en stund. Gudrun spurgte, hvad
det var med hende. Leikny svarte, det var
intet; men Atle krøb op paa tærskelen og sa:
Hun graater mor, for hun fik hug af bonden
sin — han slog hende saa stygt, saa stygt bort
ved aaren."
Det er ikke sandt," svarte Leikny fort. Men
Gudrun gik md og fandt Lyting graatende paa
gulvet, fordi hans far havde været saa streng ved
moren. Gudrun blev rasende og skjeldte ilde
paa Ljot:
Det fik da førstemanden min, Egil, lære, at
han ikke fik lægge haand paa mig," sa hun, for
da strøg jeg af gaarden, og livet mistet han, da
han negtet at gi igjen godset mit. Siden har de
havt vet til at la være sligt, baade Lyting, den
tid han levet, og Veterlide."
Ti nu stille, mor," sa Leikny. Ljot slog
mig ikke — han bare drog mig bortefter gulvet,
og det var jeg, som begyndte at trætte med ham."
Ljot kom ud i det samme. Han hørte ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
