Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
ham. Men der var en isholke under våndet, og
nu glir Gissur og falder med hende.
Ljot kom ridende ned gjennem fægaden paa
den anden side elven; han saa barnene og vinket
tilbage til dem. Da blir han var, at de falder og
ikke reiser sig igjen; han springer af hesten og
render ret ned gjennem uren; i Svartaaen havde
strømmen nær tat ham; men han kom over og
satte opover bakken til bækken. Barnene laa
ganske stille i hølen. Han løftet dem op; da saa
han, at Gissur havde slaat tindingen mod en
sten, og søsteren havde han holdt saa fast i fan
get, saa hun laa under ham, og de var druknet
begge to.
Ljot vidste straks, de var døde; men han
sprang alligevel md med dem i armene og bød
varme skindfeller og koge melk.
Leikny blev dødhvid, da hun saa barnene;
men hun sa, det kunde ikke være saa farlig; de
kom nok snart tillive igjen. Alt de gjorde med
dem, saa blev de to smaa ved at være døde; Ljot
satte sig tilsidst bort ved aaren med hagen i hæn
derne; men Leikny vilde ikke gi sig; hun blev
ved at friste tvinge melk md i munden paa dem
og gni dem med uldduger, endda alle de andre
sa hende, det nyttet ikke mere.
Da tog hun tilsidst de to smaa døde kropper
og samlet dem i armene; hun skreg:
,Jeg skal nok faa liv i dem, — jeg skal ligge
og ruge paa dem, til de levner op igjen."
Hun slængte sig ned over dem paa sengen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
