Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
hende kjærlig, hvad der feilte hende; men hun
vilde ikke si det. En gang sa han:
Du blir vist ikke rigtig glad igjen, før du har
faat dette barnet, du bærer." Men da graat hun
endda mere.
En dag kom han ud paa stabburet; Leikny
laa paa knæ og ryddet i en stor kiste. Ljot bad
hende spare sig; han sa, han syntes ikke, det
trængtes.
,Jo," svarer hun, jeg vil nu ha orden i huset
efter mig; jeg faar gjøre det, jeg kan nu."
Snak ikke slig," sa Ljot, og lod som han 10,
tænker du kanske, du skal dø da?"
Han fik hende til at sætte sig hos ham paa
kisten. Hun svarte da:
Hver nat saa gaar de paa gulvet, Gissur og
Steinvor, og vil op i sengen vor, og våndet driver
af dem. Og saa vil de, jeg skal komme ned og
lægge mig hos dem og ta dem i fanget. Jeg siger
til dem, jeg kan ikke for dette barnet. Men da
svarer de, at naar denne broren vor er født, saa
faar du komme til os og varme os lidt, mor, for
det har du lovet."
Det er noget, du har drømt," sa Ljot. Du
ved da vel, at de er hos Vorherre, barnene
vore; det er bare hedninger, som gaar igjen slig,
men de var døbt og ligger i kristen jord. Snak
ikke saan og slåa dette af tankerne," bad han
igjen.
,Jeg ser dem saa klart, som jeg ser dig nu,"
svarte hun. De har været borte og tat i mig;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
