Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Nu er jeg ræd, det sker alligevel, som jeg
har frygtet hele tiden — endda jeg har bedt, vi
to skulde ikke skilles nu. To ting græmmer mig
— at du skal ha den syge, elendige sønnen, og
saa at dette ikke hændte dengang, du ikke vilde
sørget over min død."
Ljot kysset hende og svarte:
,Jeg tror ikke paa dine syner og drømme —
og det er den meste glæden jeg har havt, den
gode tid, vi har levet sammen — hvad der saa
sker. "
Leikny sovnet, og Ljot sad over hende hele
natten. Frem mod morgenen for hun med en
gang op i sengen og pegte med begge hænder
bort mod døren. Saa slog hun armene om hans
nakke og faldt bagover, saa hun drog ham med
sig. Straks efter slåp hun taget og strakte sig ud
i sengen; da var hun død.
Ljot sørget meget over sin kone, men folk
mente, han bar det mandig og klaget lidet. Han
stelte selv med gutten og elsket ham høit. Altid
sa han selv, at han trodde, barnet vilde vokse af
sig skrøbeligheden, men de andre mente sig imel
lem, det var bedre, om det døde. Torbjørn
levet vinteren over, men udpaa vaaren tog kram
pen ham.
Paa altinget det aar kundgjorde Ljot, at han
vilde sælge gaarden sin; han kjøbte sig et skib
og for fra øen. I Normandi skiltes han fra de
islændinger, han havde havt med hjemmefra.
Siden hørte de aldrig mere til ham paa Island.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
