Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XL - XLI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
og nu lægger hun sig ned over bænken og
graater. Da svarer gutten, at hun maa vel vide,
han vil altid gjøre hendes vilje i alle stykker.
XLI.
Nu led tiden, til Ulvar var sytten aar. Da
snakket han med sin mor om, at han kunde ha
stor lyst til at reise udenlands og se sig om i
verden. Vigdis syntes, det var rimeligt og lovet
at udruste ham med et stort, godt skib, men
hun vilde, han skulde fare i følge med ældre,
erfarne mænd.
Da Illuge hørte dette, ytret han, at han kunde
nok ha lyst til at reise ud igjen, nu hans kone
var død, og der blev snakket endel om sagen.
En dag frem paa slutten af vinteren kom
Illuge til Vadin; han sad alene i stuen med
Vigdis og talte; da spurgte hun, hvordan det
skulde bli.
Illuge sa:
Du ved vel, at den vei, Ulvar først vil vende
sig, det er til Island."
Vigdis svarte ikke, og Illuge blev da ved:
Sagtens skjønner du, hvad ærinde han mener
sig at ha did, — men det kan vel ikke undre
dig, at jeg har liden lyst til at følge ham paa den
færd."
Vigdis sa lavmælt:
„Meget har Ulvar været hos dig og snakket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
