Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
kom nedigjennem dalen, den vei de selv var
draget. Illuge sa:
«Hvordan liker du denne færd, .Ulvar?"
Det er da mere moro end at ligge og bløtes
af sjøerne," svarte Ulvar leende, men nu
faar vi rappe os ombord og kaste ud de folkene
der, inden denne store overmagt naar md paa os."
Illuge sa, det var langt lettere at jage først
de skotterne, som kom nedigjennem dalen, end
at vinde ombord i skibet, for de hugger efter
hænderne vore, de som er oppåa der — men det
er ikke stort at bry sig om, at de er flere end
vi, som rider hist."
Ikke er jeg ræd dem," sa Ulvar, men det
var det værste, om de skulde ta skibet og seile
med det; saa sad vi her som ræv i saksen."
Og nu sprang han og de fleste af mændene
hans i våndet og holdt skjoldene over sig for
pilerne fra skibet, mens de vadet ud, did det laa.
Men Ulvar fik snart lære, at det var ikke saa let
at komme ombord, for skotterne kunde hugge og
skyde ovenfra ned paa dem. Endda nordmændene
gik tappert frem og sendte tilbage spydene, som
de blev skudt over dem, saa vandt de liden frem
gang, og nu red skotteflokken ud i våndet; da
havde de fienden om sig til alle kanter, og selv
stod de til over livet i vand, og det blev en haard
strid. Ulvar sa nu til Illuge:
„ Bedre var nok dit raad, fosterfar."
«Der er god to i dig, Ulvar," siger Illuge, og
synd var det, skulde Vigdis miste slig en søn. w
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
