Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Ulvar tog hans haand og kysset den; han sa:
BJeg ved ikke, hvad du mener — men er det
saa, at du er min far, saa vil du vel ikke for
lade os?"
Ljot svarte:
Saa er det, at jeg tør ikke vente, din mor
vil tale med mig, og det var ikke for haarde ord,
du sa om din far engang. Den kvælden vilde
jeg sagt dig, hvem jeg var; men saa fik jeg isinde,
at jeg vilde snakke med Vigdis en gang endda,
før jeg nævnte dig sønnen min. Men det skal
du vide, at jeg vidste ikke om dig, før jeg hørte
dig kalde hende din mor — og sig nu Vigdis, at
det er hevn god nok for hende, at jeg skal savne
dig, og glad var jeg aldrig, siden vi to tåltes ved
sidst."
Da tog Ulvar ham om halsen og tigget og bad,
han skulde bli med til Vadin; Vigdis vilde ikke
glemme, at Ljot havde frelst hans liv og hjulpet
ham saa kjærlig. Tilsidst blev han med og de
red til Vadin ; men Vigdis var ikke der. Ljot seg
da fremover paa hesten, han mælte:
«Ser du nu, Ulvar, at det nytter ikke — vel
maa jeg kalde mig Uspak, ti mindre klogt har
ingen mand handlet end jeg — og nu er der alt
for lang tid gaat, til at jeg kan bedre det, jeg har
gjort."
Ulvar sprang af hesten og vilde ha Ljot til at
gaa md:
Sagtens er mor paa Berg; men kom nu md
og faa dig mad og hvile."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
