Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Slig led det udpaa natten; da aabnet Ulvar
døren og gik gjennem stuen; han saa ikke moren,
ti ilden var næsten gaat ud paa aaren. Han var
reiseklædt og gik ud i tunet. Vigdis stod op og
fulgte efter. Ulvar leiet sin hest ud af stalden
og sadlet den. Vigdis traadte hen til ham.
Maanen skinnet klart, og aldrig havde moren
syntes, Ulvar var saa lig Viga-Ljot, som nu hun
saa ham, og han var lige saa bleg som den døde.
Hun vilde spurgt ham om kampen, men turde
ikke. Derfor sa hun bare:
Skal du ride uds?«
,Ja det skal jeg," svarte sønnen.
„ Rider du til Vadin?" spurgte moren igjen.
,Jeg rider videre imorgen, ti jeg har ikke lyst
til at bli her i bygden," sa han.
Vigdis saa op i hans ansigt. Hun spurgte atter :
Er det saa, at du ikke vil være hos mig
mere?"
Nu har jeg lønnet din kjærlighed, mor, som
du engang bad mig, jeg skulde vise dig den,"
svarte Ulvar. Ikke ved jeg, hvad mere glæde
du vil ha af mig, saa du kan vel la mig reise nu."
Sig da ikke sligt," bad moren. Om en stund
tog hun tilorde igjen: Er det slig, at du helst
vil slippe at se mig, skal jeg bli her paa Berg,
saa længe du vil ; men reis da ikke af bygden nu
midt paa vinteren."
,Jeg orker ikke bli her længer," mælte Ulvar.
Nu jeg ved, her er hændt saa meget stygt, ved
jeg det, at jeg vil ikke trives her mere."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
